Formel 2: Gunayu Zhou vandt weekendens sidste løb

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Kinesiske Guanyu Zhou havde allerede i fredagens kvalifikation kørt sig til pole-position, og med det nye weekendformat betød det at han startede forrest i søndagens featureløb. Lige til højre for ham holdt dog Christian Lundgaard på de bløde dæk, og danskeren var da også første mand ind i første sving efter en god start. Zhou havde derimod ikke en god start, og allerede inden enden på første omgang, var den unge kineser på tredjepladsen. Felipe Drugovich kom hurtigt forbi Zhou og dermed indtog han andenpladsen.

Kort efter starten var der på første omgang kontakt mellem Robert Shwartzman og Roy Nissany, det resulterede i at Nissany udgik af løbet. Lirim Zendeli fik smadret sin frontvinge af Nissany da han blev spundet rundt og det kostede tyskeren et tidligt pitstop. Alt dette var skyld i dagens første safety car-periode der dog sluttede allerede to omgange senere. Undervejs var Lundgaard dog utilfreds med Bernd Mayländers fart i safety car’en, hvilket han gav udtryk for over radioen til hans ingeniør. Derudover klagede Lundgaard over balancen i bilen ikke var som tidligere. Robert Shwartzman fik en ’drive trough’-straf for hændelsen, men russeren kom godt igen og sluttede løbet med hurtigste omgangstid og en flot syvendeplads.

Felipe Drugovich fik en kanonstart ved det grønne flag og dermed vandt han føringen igennem sving 1. Dog gentog Christian Lundgaard føringen, som han havde haft siden løbets begyndelse, fra brasilianeren allerede i sving 4. Kort efter klippede TV-billederne over til Oscar Piastri der med en sen nedbremsning overraskede Guanyu Zhou og kørte forbi ham.

Guanyu Zhou har rigeligt at fejre efter dagens sidste løb. Kineseren kan fejre 41 hårdtjente points i sæsonens første løbsweekend. Foto: Joe Portlock – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images)

Richard Verschoor førte i kort tid løbet, men han måtte sande at dækkene var færdige og nedslidte. Dan Ticktum og Liam Lawson kæmpede sig forbi hollænderen, som sluttede løbet på en fjerdeplads. Verschoor kom godt igen ovenpå weekendens første løb, hvor han udgik på første omgang efter kontakt med netop Ticktum.

Efter dagens anden safety car, som var skyld i flere kørere modtog 5- og 10-sekunders straffe, gik det ned af bakke for Christian Lundgaard. Danskeren sluttede løbet på en niendeplads, men de 5 sekunders straf han fik i forbindelse med en situation under safety car, degraderede ham til 12. pladsen efter løbets slutning og dermed udenfor pointene. Han går fra weekenden med 16 points i alt, bestemt ikke det han havde sat næsen op efter inden sæsonstarten.


Guanyu Zhou og Oscar Piastri, Christian Lundgaards Alpine F1 Academy-holdkammerater, slutter begge weekenden af med flere points end danskeren.

Se alle resultaterne for weekenden her

Næste Formel 2-weekend er d. 20-22. maj, hvor feltet igen får lov til at besøge Monaco og Monte Carlos mange udfordringer. Inden da er der dog en tredags-test i Spanien (Circuit de Barcelona-Catalunya) d. 23-25. april.

Det fulde resultat for weekendens featureløb

Foto: Formula Motorsport Limited via FIA.com

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: