2 min. læsning

GMB Motorsport kører ELMS med Aston Martin

315644387_186638007215378_776354170991149095_n
Udgivet
Foto
Del artikel

Når GMB Motorsport næste år træder ind i European Le Mans Series’ GTE-klasse og samtidigt også skal køre Le Mans, så bliver det i en Aston Martin Vantage GTE.

2023 bliver det danske teams første optræden i 24-timersløbet på Le Mans og samtidigt også i European Le Mans Series.

Den nye Aston Martin bemandes af Kasper H. Jensen, Gustav Birch og Jens Reno Møller, som alle også kørte på teamet i år i Michelin Le Mans Cup.

– Vi er superstolte over at kunne præsentere det her samarbejde med Aston Martin Racing. Jeg har selv tidligere haft fornøjelsen af at arbejde sammen med dem, så jeg ved det er topprofessionelle folk, der har styr på alt, helt ned til den mindste detalje. Vi glæder os til at få bilen ud på banen og kommer forhåbentlig til at hente mange flotte resultater det næste år, siger teamchef Casper Elgaard i tirsdagens pressemeddelelse.

Huw Tasker, der står i spidsen for AMR Partner Racing, ser også frem til et succesfuldt samarbejde:

– Vi er begejstret for at byde GMB velkommen til Aston Martin Racing-familien. De støder til vores brand med en fremragende baggrund, og tilsat Vantage GTE’s ydeevne i verdensklasse, er vi sikre på, at vi får en meget succesfuld sæson i 2023. Vi har kendt til mange af GMB-teamets medlemmer i mange år, og sammensat med vores tætte forhold til danske kørere og personale, bliver det uden tvivl et fornøjeligt samarbejde, og vi ser frem til at nå nye højder sammen.

Første chance for at se den nye Aston Martin Vantage GTE i aktion bliver den 20. april næste år, når de officielle tests i ELMS afvikles tre dage inden årets første løb den 23. april i Barcelona.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode