Lørdag aften dansk tid kørte NTT IndyCar Series sin kvalifikation til Detroits grandprix, og selvom de helt store overraskelser og sensationer udeblev, var der alligevel smæk for skildningen.
Jack Harvey var langsomst af alle i den første gruppe og starter morgendagens løb fra 25. pladsen, mens også Benjamin Pedersen ikke fik meget tid bag rattet i aftenens session. Aftenens første overraskelse kom, da Arrow McLarens Alexander Rossi ikke formåede at sætte en hurtigere tid end en syvendeplads, og altså starter fra 13. pladsen søndag.
I gruppe to lå Christian Lundgaard og Graham Rahal begge lige på grænsen til en plads i Fast 12. Under træningerne fredag markerede de sig begge med utilfredshed over deres respektive racere, og på trods af teknikken, faldt Graham Rahal til bunds i feltet ligesom Lundgaard også oplevede eget tilbagefald i feltet.
Jagten på RLL’s aftryk i Fast 12 blev endegyldigt slukket, da Christian Lundgaard ramte muren og punkterede venstre fordæk.
Rinus VeeKay missede Fast 12 med 0,0011 sekunder. Hollænderen fra Ed Carpenter Racing var flyvende på Indy 500, hvor han tog andenpladsen og har fået en svær sæsonstart. I lejren hos Andretti Autosport havde Colton Herta også måtte opgive drømmen om avancement til den næste kvalifikationsrunde, grundet skade på bilen.
Både Lundgaard og Herta har weekenden igennem lignet kørere, der ville gå til Fast 12 uden de største problemer.
Fast 12 blev kickstartet med en hurtig omgang fra Álex Palou, der hurtigt blev angrebet af flere holdkammerater fra Chip Ganassi Racing, samt Pato O’Ward og Scott Dixon fra Arrow McLaren. Trods massive kampe og modstand lykkes det ikke at slå Álex Palou ned fra førstepladsen, og den spansk Indy 500-polesitter kvalificerede sig for anden løbsweekend i streg til Firestone Fast Six.
Med sig tog han Romain Grosjean, Marcus Ericsson, Josef Newgarden, Scott McLaughlin og Scott Dixon. Marcus Armstrong så ud til at nå en kneben billet til The Fast Six, men Ganassis newzealandske rookie tabte pusten til sidst.
I Firestone Fast Six fortsatte Álex Palou de imponerende takter og sikrede sig karrierens tredje pole position. Scott McLaughlin kæmpede med næb og klør for at udfordre sin rival, men måtte »nøjes« med andenpladsen, mens Romain Grosjean til slut kom ind på tredjepladsen.
Scott Dixon starter fra fjerdepladsen og Josef Newgarden og Marcus Ercsson fra hhv. femte- og sjettepladsen.
Se TV- og spotterguide i nedenstående artikel.
Optakt til Chevrolet Detroit Grand Prix: IndyCar vender tilbage til midten af Detroit
Hvordan følger du NTT IndyCar Series?
Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.
Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.