3 min. læsning

ELMS: Ny pole position til Theodor Jensens CLX Motorsport i LMP3

ELMS-2025-PaulRicard-FPM-MW-0275.jpg
Udgivet
Foto
Del artikel

European Le Mans Series er på Paul Ricard, og det bliver med Inter Europol i pole position til søndagens løb. Anden gang i træk i år, i øvrigt.

Nick Yelloly tog generel pole position efter en underholdende duel med Matteo Cairoli og Iron Lynx – og i LMP3 bliver det med en danskerbil på pole position, da Adrien Closmenil tog pole position for CLX Motorsport i samme bil, som Theodor Jensen også er en del af.

I GT3 lagde Racing Spirit of Leman godt ud, og var egentlig hele vejen til pole position med i spillet. Clement Mateu fik teamets Aston Martin klemt ind i bedste tid, og var egentlig også på vej til at cementere sin tid med en yderligere forbedring til sidst, men tabte forbedringen i den sidste sektor. Facit blev dog pole foran Spirit of Race, mens Iron Lynx’ Mercedes #63 tog tredjebedste tid efter en sen forbedring.

De sene forbedringer gik til gengæld ud over Iron Dames’ Celia Martin, der måtte se en potentiel tredjebedste tid blive vekslet til en sekser.

Videre til LMP3, hvor CLX og Adrien Closmenil fra start satte sig på sessionen. Schweizeren fik gradvist bygget mere og mere på i raceren, han deler med Theodor Jensen. Lige bagved var Griffin Peebles for WTM by Rinaldi Racing og i feltets eneste Duqueine, mens Queotin Antonel med fem minutter igen var treer for M Racing.

Antonel gik til gengæld også i stå og var skyld i et gult flag ude på Mistral Straight, så afgørelsen blev lidt kompromitteret af det.

Det ændrede dog ikke ved at Closmenil kunne holde fast og han tog da også pole med ni tiendedele ned til Rik Koen fra Team Virage og Griffin Peebles hos WTM by Rinaldi Racing. Firer blev Ian Aguilera og Eurointernational, mens Gillian Henrion tog P5 for RLR MSport i bilen, som Henrion deler med Michael Jensen.

Mikkel Gaarde Pedersens DKR Egnineering starter P8 på tider af Wyatt Brichacek.

Inter Europol snød IDEC Sport og Algarve Pro Racing

Videre til LMP2 hvor IDEC Sport og Algarve Pro Racing hurtigt lignede duellanterne om generel pole position.

Mathys Jaubert var foran fra start i den ene IDEC Sport-racer foran Paul Loup Chartin i søsterbilen, men Theo Pourchaire fik også tændt godt op hos Algarve Pro Racing og kom forbi med bedste tid.

Omgangen efter forbedrede Jaubert sig og tog bedste tid tilbage, mens Charles Milesi og VDS Panis Racing gik ind som toer foran Pourchaire.

Det havde Nick Yelloly og Inter Europol dog tænkt sig at blande sig i – Yelloly går P1 med 1.49.147, inden Matteo Cairoli og Iron Lynx tog pladsen med 1.49.009 med et halvandet minut igen.

Yelloly svarede tilbage med sit sidste skud og gik med pole position i 1.48.741 foran Cairoli og Iron Lynx, mens Jaubert og IDEC Sport starter P3 i morgen.

I LMP2 Pro/Am gik pole position til AO by TF Sport – Nicklas Nielsens #83 AF Corse-racer blev slet ikke kvalificeret, da Francois Perrodo måtte stå kvalifikationen over. De forventes dog at køre løbet i morgen, omend med start fra bagerste plads.

European Le Mans Series på Paul Ricard starter klokken 12.00 og kan følges live på Youtube med optakt fra 11.30.

 

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode