1 min. læsning

Malthe Jakobsen ser frem til topkamp på Spa-Francorchamps

fed7b5ce-ddfe-ed44-85c6-3a223c6e5ec5
Udgivet
Foto
Del artikel

“Det har virkelig været tiltrængt med en god, lang sommerferie hjemme i Danmark! Jeg har nydt den danske sommer og brugt en masse tid med familie, venner og praktiske gøremål – og nu bliver det også rart at komme tilbage bag rattet”, siger Malthe Jakobsen, som mandag satte kursen mod den belgiske racerbane for at mødes med teamet og forberede forsvaret af mesterskabsføringen.

Sammen med Enzo Trulli og Michael Jensen tog thyboen en andenplads med fra Imola. Det bragte trioen tilbage i toppen af LMP2 Pro/Am-mesterskabet, og nu går jagten ind på endnu en ELMS-titel.

“Vi har en rigtig god pakke, hvor både bilen, teamet og samarbejdet mellem os kørere fungerer godt. Nu er vi de jagede, så vi skal både køre hurtigt og undgå fejl, for konkurrencen er hård. Jeg ved, at vi har hvad der skal til, så jeg glæder mig faktisk bare til at komme i gang”, lyder det optimistisk fra Malthe Jakobsen.

Mens vejrudsigten for de kommende dage byder på store mængder nedbør over Spa-Francorchamps, tyder det på at selve weekenden bliver tør og lun. De omskiftelige vejrforhold i Ardennerne kan dog altid byde på meget lokale overraskelser, så APR-teamet har alle scenarier i spil inden weekenden.

4 Hours of Spa-Francorchamps starter klokken 13.00 på søndag og kan ses live på FIAWEC+ app’en.

Malthe Jakobsen Motorsport

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode