Noah Strømsted er klar til næste trin op ad stigen i jagten på F1. Efter flere sæsoner i F3 er han nu klar til Formel 2 for engelske Invicta Racing og et nyt spring i en formelkarriere, som begyndte i den danske Formel 4 tilbage i 2021.
Strømsted har været i F3 siden 2024, hvor han kom med i årets sidste afdeling, og har siden kørt fuld sæson i 2025/2026, og vandt i 2025 på Spa-Francorchamps, og fulgte i år op med sejr på Red Bull Ring.
Nu går turen til Invicta, hvor Strømsted får selskab af årets sølvvinder i FIA F3, Freddie Slater. Første programpunkt er F2’s post-season-test.
– Jeg er virkelig spændt på at komme ind i F2 med Invicta Racing næste år. Jeg har lært meget i F4 siden 2024 og er klar til næste opgave i min karriere. Her var matchet med Invicta lige til – teamet har slået sig selv fast som ét af de bedste i F2, og jeg ser meget frem til at begynde mit samarbejde med teamet, siger Noah Strømsted til Invicta Racing.