6 Hours of SPA: Michael Christensen og Kevin Estré beholder pole position i LMGTE Pro!

Foto: Porsche AG

Michael Christensen og Kevin Estré starter alligevel fra pole i LMGTE Pro, når det 13.30 i dag går løs med WEC’s comeback efter coronaen.

Den dansk/franske duo havde egentligt kørt sig til pole position i gårsdagens kvalifikation, men måtte siden se sig dømt ned grundet at Estrés omgange var sat med brud på banens track limits. Franskmandens tider blev derfor annulleret.

Siden har man ved skrivebordet alligevel fundet, at omgangene var okay, og derfor er Estrés tider tilbage på tavlen, og Porsche #92 starter fra pole i klassen i eftermiddag.

Porsches anden LMGTE Pro-bil, #91, fik samme tur og er også tilbage på sin plads igen, ligesom Matteo Cairolo (Team Project 1 Porsche #56) og Salih Yoluc (TF Sport Aston Martin #90) i LMGTE Am også har fået deres tider igen for lignende kendelser.

FIA WEC vender tilbage: Michael Christensen tager pole position til 6 Hours of SPA

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: