En formiddag i Hondas skatkammer

FK3A2655
Foto: Niklas Majgaard

Twin Ring Motegi i Japan er meget mere end en spektakulær racerbane, som du garanteret har rullet et par tusinde omgange på, hvis du kan din Gran Turismo. Cirka lige så længe har jeg vidst, at det var hjemstedet for et helt særligt museum – og det museum har jeg drømt om at besøge i årevis. I oktober blev det hele så en realitet – og her er min beretning fra en formiddag på Hondas helt eget museum.

Ejeren af Twin Ring Motegi, som åbnede i 1997 og dengang kostede fem milliarder yen, godt 260 millioner kroner (1997), at bygge, er nemlig ingen ringere end Honda Motor Company Ltd. Og har man sagt Twin Ring Motegi, så har man sagt Honda. Det er der ingen tvivl om, i det sekund man ruller op ad bakken mod den store hvide bygning, som huser Hondas legendariske Collection Hall.

Museet appellerer langt fra kun til Honda-fanatikere, men er noget, jeg ikke vil tøve med at kalde et must for alle, der er teknisk interesserede. For Honda er meget mere end biler og motorcykler. Det er historien om den bilinteresserede mekaniker Soichiro Honda, som fik mod på at starte egen virksomhed. Han begyndte at producere stempelringe, men i begyndelsen slog det fejl. Toyota kom ind over som kunde, men igen slog det fejl for Soichiro, der dog nægtede at give op. I stedet gav han sig til at studere ingeniørvidenskab, men færdiggjorde aldrig studiet. Til gengæld satte det skub i forretningen, og i 1941 blev han igen leverandør til Toyota.

Det store indgangsparti giver et lynhurtigt indblik i Hondas historie. Bilproducenten, der har lavet så meget andet og mere end biler.

Siden kom Anden Verdenskrig, og i efterkrigsårene blev fundamentet for det Honda, vi kender i dag, grundlagt. Det hele begyndte med et særdeles ydmygt værksted og 12 mænd, der alle arbejdede på at bygge og sælge cykler med motor på. De havde fået fat i 500 totaktsmaskiner på 50 kubik, som var i overskud fra krigen. Dengang blev motorerne brugt som generatorer til at drive radioer, men nu fik de nyt liv på cykler. Da de 500 motorer slap op, skabte de deres egen variant af motoren, som siden blev kendt som Honda A-Type.

Men den teknisk orienterede Honda måtte have flere folk ind, og det kom med de to ingeniører Kihachiro Kawashima og Takeo Fujisawa, da Honda Motor Co., Ltd. blev en realitet i 1948.


I 1949 lavede Honda deres første motorcykel, D-Type, og det er historien helt fra begyndelsen, du kan få, hvis du tager turen til Motegi.

“The moment had come to start working on realizing another dream. Trying to win Formula 1 was for many trying to accomplish the impossible. But my decision was made, once and for all. I would have to put in the necessary time, but nothing could stop me from succeeding.” – Soichiro Honda

Fra motorcykler til robotter og jetfly

Et af de eneste store nedslagspunkter i Hondas farverige historie, du ikke får i Motegi, er Hondas businessjet, HondaJet. Til gengæld er det meste af historien på plads, og der sker løbende udskiftninger i temaet, specielt hvad angår motorsportshallerne på to og fire hjul.

Hondas historie i F1 er velrepræsenteret på museet – særligt med de flotte BAR Honda-racere.

Men hovedattraktionen er motorsportshallen. Med skiftende udstillinger får du stensikkert ikke helt de samme biler at se, som jeg så. Honda Collection Hall kører ofte temaer, og andre mærker låner også lidt godter fra deres historiekataloger ud. Her var temaet den japanske standardvognsserie JTCC, som i 90’erne var det mindre alternativ til JGTC. En klasse, der helt som vi også så det i Europa, var baseret på toliters sugemotorer omkring de 280-300 hestekræfter. Men som sagt – kommer du om to måneder, kan det være hele hallen er proppet med endnu flere F1-racere. 

JACC’S Accorden er blandt andet blevet udødeliggjort i et Tamiya-samlesæt. Samme team havde også en EG Civic tilbage i de glade 90’ere – med tilsvarende bemaling, naturligvis!

En anden attraktion, som du også kan opleve i Honda Collection Hall er det ret spændende projekt ASIMO, som desværre er sat på standby nu. ASIMO står for Advanced Step In MObility, og blev til i 2000. Men Hondas roboteventyr begyndte allerede i 80’erne, hvor Honda begyndte de første forsøg med at bygge en robot med menneskelige egenskaber. Mange års udvikling fulgte, og det blev til ASIMO. I sin seneste evolution kan en ASIMO blandt andet gå og løbe, den kan hoppe, og så kan den også skænke et glas vand. Blandt meget andet. Lyder ASIMO bekendt, så er der noget om det, for den løjerlige hvide fætter har faktisk været udstillet og vist frem i Danmark ved en enkelt lejlighed. Det var i Experimentarium i København i 2015. ASIMO er verdens mest avancerede humanioide robot.

Honda annoncerede i år, at man vil stoppe udviklingen af ASIMO-projektet og i stedet fokusere på robotter, der er tættere på at kunne opnå direkte anvendelse. Men meget af læringen bag ASIMO vil givetvist være at finde i fremtidige robotter fra japanerne.

Gadebilerne

Afdelingen for gadebilerne er også hjemsted for en vis rotation. Her var for eksempel ingen S2000, men til gengæld var der en af de mest sjældne gadebiler fra Honda til dato. Udstillingens NSX er nemlig ikke bare en NSX. Det er en Type R i den første version, NA1. Med 483 eksemplarer på verdensplan er efterfølgeren, NA2 Type R med sine 152 eksemplarer mere sjælden, men ikke destomindre er det et sjældent syn at se en NA1 Type R.

NA1 NSX Type R er en del af udstillingen. Den blev imidlertid produceret i større tal end efterfølgeren NA2.
En af Hondas store succeser i GTI-segmentet i Europa blev den første Integra Type R, også kaldet DC2. Her i Europa kender vi den dog med en anden front, men opskriften er den samme. Den japanske udgave er imidlertid en smule lettere end de Integra Type R, der blev solgt i Europa og USA.

Samlingen rummer generelt en god blanding af highlights og det, der bedst kan beskrives som kitschede hjørner af Hondas historie. Et godt eksempel af den sidste slags er 80’ernes Honda City og ikke mindst dens sjove sidekick, Honda Motocompo. Makkerparret blev skabt ud af et velment forsøg på at løse verdens trængselsproblemer.

80’ernes noget umage makkerpar: Honda City og Motocompo.

Det fik Hondas ingeniører til at kigge på, om man ikke kunne lave en foldbar scooter, der tilfældigvis passede ned i bagagerummet på en Honda City. Det kunne man, og den foldbare Motocompo på 50 kubik var en realitet.

Motocompo kan foldes sammen til en firkant, der ikke er meget større end en kuffert. Den passer lige ned i bagagerummet på en Honda City, og kan på få sekunder foldes ud og startes op.

Mens City solgte fint og levede op til alle måltallene, blev Motocompo imidlertid et flop. Ambitionen var at sælge 10.000 i måneden på verdensplan, men Motocompo kom aldrig tæt på. Fra introduktionen i 1981 til de sidste rullede af samlebåndet i 1983, blev der bygget godt 53.000 Motocompos. I dag er Motocompoen imidlertid blevet lidt af en kult-scooter, som fortsat har en overraskende stor fanbase på verdensplan.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: