Coronavirussen har kastet Danmark ud i en hidtil uset situation, som alvorlig for både folkesundheden og vores økonomi. Mange er allerede sendt hjem fra deres arbejdspladser, og mange flere må forventes i løbet af de kommende uger at være henvist til midlertidig arbejdsløshed og uvished om fremtiden.

Motorsporten er også hårdt ramt med aflysninger på stribe. Indtil videre er vi ikke hårdt ramt i Danmark, men det er ikke usandsynligt at flere store motorsportsarrangementer må aflyses i den kommende tid.

Annonce:

Vi har på Boxengasse sat os for at bidrage med hvad vi kan i denne tid. Derfor vil vi i den kommende tid bringe en daglig artikel med links til timevis af indhold i form af videoklip, miniserier, magasiner, websites og andet, som kan bruges til at fordrive noget af ventetiden.

OBS: Har du selv tips til godt (og gratis) tidsfordriv til oktanhungrende motorsportsfans? Smid en kommentar i feltet under artiklen, så kan det være at dit tip kommer med én af de kommende dage.

Tag med Porsche til Le Mans og Nürburgring

Sidste sommer var halvdelen af redaktionen på den samme tur, som Porsches medieteam også var. Juni var nemlig en vaskeægte double header, hvor Le Mans blev fulgt op af Nürburgring 24h – og undertegnede tog netop den tur over to uger.

Porsches nye dokumentar “Endurance” tager dig på en halvanden time med helt ind bag forberedelserne til årets to vigtigste løb, som alligevel er så forskellige som noget kan være. Fra fabriksteamets fight om de sidste og afgørende VM-point til Manthey Racings fight om pokalen på Nürburgring ugen efter. Det er velproduceret og der er al mulig god grund til at kaste den på fjernsynet i aften!

 

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Skriv et svar