En daglig dosis oktan mod corona – 20. marts 2020

Foto: Real Racing 3 / EA Games

Coronavirussen har kastet Danmark ud i en hidtil uset situation, som alvorlig for både folkesundheden og vores økonomi. Mange er allerede sendt hjem fra deres arbejdspladser, og mange flere må forventes i løbet af de kommende uger at være henvist til midlertidig arbejdsløshed og uvished om fremtiden.

Motorsporten er også hårdt ramt med aflysninger på stribe. Indtil videre er vi ikke hårdt ramt i Danmark, men det er ikke usandsynligt at flere store motorsportsarrangementer må aflyses i den kommende tid.

Vi har på Boxengasse sat os for at bidrage med hvad vi kan i denne tid. Derfor vil vi i den kommende tid bringe en daglig artikel med links til timevis af indhold i form af videoklip, miniserier, magasiner, websites og andet, som kan bruges til at fordrive noget af ventetiden.

OBS: Har du selv tips til godt (og gratis) tidsfordriv til oktanhungrende motorsportsfans? Smid en kommentar i feltet under artiklen, så kan det være at dit tip kommer med én af de kommende dage.

Youtube: Lovecars


Vi skal i dag en tur forbi Youtube og en ny kanal, som på rekordtid har fået vind i sejlene – og hvis du lynhurtigt løber over listen af værter, så giver det også god mening, at kanalen har fået slået sig hurtigt fast. Lovecars føres nemlig an af ingen ringere end Tiff Needell, den tidligere Le Mans-kører, mangeårige medvært på Fifth Gear og medvært på Top Gear før BBC genoplivede programmet med Clarkson og Hammond i 2002. Siden kom James May til, og resten er historie.

Men Tiff Needell har alle dage været garant for en god anmeldelse og et godt bilprogram – og det er lige præcis, hvad Lovecars er. I spidsen for programmet står Paul Woodman, som lancerede Lovecars i sin tid, og siden Tiff kom med, er programmet virkelig blevet seværdigt. Formatet binder lidt an på det, man også har set hos Fifth Gear, så der er et godt mix af indslag og større tests af gadebiler, men det hele sker i et godt og underholdende format, som vi her på redaktionen i hvert fald hurtigt klikkede med.

 

Du kan gå ombord i alle Lovecars’ produktioner lige her.

https://www.youtube.com/user/lovecarsTV/videos

Spil: Real Racing 3 (iOS & Android):

Racerspil med realistisk grafik og licenserede biler og baner er langt fra hverdagskost – og specielt ikke hvis prisen på at komme i gang skal være nul kroner. Men ét spil har det, og det er Real Racing. Serien er nået ud til udgave nummer 3 og byder på 115 biler og en ganske nydelig grafik, som er en fornøjelse at kaste henover enhver nyere smartphone.

Spillet åbner med F1 på Yas Marina Circuit, men der går ikke mange minutter inden du får chancen i alverdens maskineri – fra gadebiler og touringcars til GT-racere og prototyper.

Du kan hente Real Racing 3 her: Android og iOS

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: