I anledning af sidste uges aflysning af det australske F1 Grand Prix var The Race hurtigt på plads med et alternativ i simracing, som trak en stibe topkørere fra ikke bare F1, men et væld af forskellige serier til.

Så forskellige kørere som Max Verstappen, Neel Jani, Felix Rosenqvist, Antonio Felix da Costa og Simon Pagenaud var alle til start i den første udgave – og senere i dag, lørdag, er det tid til en ny og større udgave.

Annonce:

Flere kørere er kommet til, og i alt 36 er til start, når det klokken 18 går løs hos The Race. Danmark er også repræsenteret på gridden, for Nicki Thiim er på plads og klar til at tage kampen op i et felt, hvor en hel stribe kolleger og konkurrenter fra FIA WEC også tuner ind. The Race All Star ESports Battle køres i RFactor 2 og lørdagens bane er Indianapolis Road Course. Samlet er der 10.000 dollars på højkant i præmier.

Du kan se det hele live her fra klokken 18.00:

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Skriv et svar