Det har været småt med indholdet på Boxengasse i den sidste tid. En eller anden virus har floreret og sat en stopper for det, vi har baseret hele mediet på, så vi har holdt en ufrivillig pause og tænkt på andre muligheder. Som ikke er esport.

Noget, vi længe har talt om, er at lave indhold om mere og andet end motorsport. Vi brænder også for bilkultur – se bare reportagen fra Niklas’ tur til Japan i 2018. Det skal vi have mere af.

Annonce:

Da undertegnede for nylig tilføjede noget lidt anderledes til sit bil-CV, gav det derfor anledning til opstarten på en føljeton, som bliver både ærlig, lærerig og – forhåbentlig – underholdende at følge med i.

Nu til første del i føljetonen:

Jeg har købt en Alfa…

Og ikke en fabriksny af slagsen. Lad mig præsentere: Alfa Romeo 147 2.0 Twin Spark fra 2001. Og jeg er pjattet med den!

Spørgsmål som “har du fuldstændigt tabt sutten“, “er du glad for din mekaniker” og “har du vundet i lotto” har ramt mig i en lind strøm siden jeg for en måned siden foretog mit mest spontane bilkøb nogensinde. Og måske det mest vovede.

La bella macchina. Foto: Boxengasse

Men først lidt forhistorie.

Jeg har altid været tosset med biler. Og jeg mener altid. Jeg var ikke ét af de børn, der valgte noget så ordinært som “mor” eller “far” som det første ord. Nix. “Biler” virkede som det rigtige ord at lægge ud med tilbage i min helt spæde barndom. De bedste ture i barnevognen var – har jeg ladet mig fortælle – langs rækken af Ringsteds bilforhandlere, og i en ret ung alder lærte jeg mig selv at genkende en anseelig andel af den danske bilpark alene ved at se på forlygternes udformning.

Oktantosseriet kom ikke ind med modermælken, men den anden halvdel af genpuljen har nok gjort sit for at forebygge fascination for fodbold og andre “sportsgrene”. Gripping Senior nåede at slå sig løs som rallymekaniker for en vis Jens-Ole Kristiansen – ringer Ascona 400, Manta 400 og Peugeot 205 Turbo 16 en klokke?

Den gamle havde sjove biler som ung. Det havde man jo dengang. Opel Kadett C, Ascona B – baghjulstræk og en solid kværn med dobbelt Weber-karburator vil alle dage være opskriften på noget sjovt. Ikke som da jeg i 2004 efter alt for mange års ventetid fik kørekort og begyndte at lede efter et standsmæssigt køretøj.

Fra leasing til lavpris

Egentlig har jeg aldrig haft en sjov bil. Ikke sådan rigtigt, for selvom mine to perioder med to-liters Ford Sierra sedan-modeller bestemt bidrog til underholdningen, så var det på ingen måde en sportslig og/eller frisk bil. De blev til gengæld kørt som om, de var…

Sådan én har jeg haft to af… og det var altså ikke særligt sportsligt. Foto: Flicr

Sidste år udskiftede jeg en leaset Opel Astra med en kontant betalt Toyota Corolla Liftback fra 1997. Den med den legendariske 1,6-liters 4A-FE-motor, som stort set ikke kan dræbes, hvis bare den bliver holdt med frisk olie. Med et begrænset kørselsbehov og en irritation over at en Opel Astra Sportstourer 1,7 CDTi ikke rigtigt bidrog med andet end praktisk og rummelig transport fra A til B, virkede det som en god idé.

Her skal jeg måske indskyde, at primus motor på dén idé var den anden halvdel af Boxengasse, som et halvt år i forvejen havde investeret i en endnu ældre Corolla.

En glimrende bil til vinterkørsel, når den hvide Civic Type-R holder og venter på forår” var budskabet – og jeg besluttede, at sådan en bil sagtens kunne dække mine behov i et par år, mens diverse lån og andre voksenforpligtelser blev håndteret.

Og det var det faktisk en god idé. Jeg har sparet en anseelig skilling i forhold til leasingbilen – ikke mindst fordi mit kørselsbehov ændrede sig undervejs – og så var det forfriskende at køre en bil, som ikke forsøgte at skjule at det var en bil.

Corollaen skal synes i juli måned, og mine mekanikerevner peakede da jeg præsterede at vende en H7-pære forkert i lygtehuset på min dødkedelige Nissan Primera P11-144. Da den racergrønne japaner også valgte at skille sig af med den komplette udstødning en fredag eftermiddag … var det tid til at komme videre.

Ikke den mest praktiske metode til afmontering af udstødning. Det husker vi lige til en anden gang…

Den racergrønne Corolla indbragte i øvrigt den nette sum af 3.500,- kroner efter at have været til salg i 25 minutter på DBA. Det betyder at jeg har haft bil i et år og 25.000 kilometer for … 18.000,- uden at medregne benzin, forsikring og afgift. Fantastiske Toyota!

Efter en aften med desperat søgning på Den Blå Avis og andre platforme, hvor jeg ledte efter den fornuftige erstatning for en fornuftig japansk familiebil fra en svunden tid, måtte jeg erkende at jeg for et budget på 20.000 danske kroner kunne vælge mellem en dødkedelig Toyota Avensis fra 2000, som havde rundet 300.000 kilometer, en om muligt endnu mere trist Skoda Octavia, der måske ikke havde kørt helt så langt, men som med garanti havde kedet samtlige syv tidligere ejere ihjel undervejs.

Man skal nå at eje en Alfa én gang i sit liv…

Næste morgen sprang jeg endnu en tur på DBA. Denne gang med en noget bredere søgning for egentlig at se hvor dumt et køretøj, man kan finde for 20.000 kroner. Og hvad er det første bogstav i alfabetet?

Dér stod hun. En blåmetallic skønhed på 18 somre fra Campagna i det sydlige Italien. Godt udrustet med originale 17 tommers alufælge og et skævt, lidt forvirret blik i øjnene. Og grå læderkabine, der – stort set – stod fejlfri.

Det var måske her, jeg skulle have lagt telefonen fra mig og gået ud i haven for at vande det nyanlagte blomsterbed, men det var allerede for sent.

2.0 Twin Spark-motor med 150 hestekræfter. Twin Spark – det er jo den med otte tændrør for at opnå en optimal forbrænding og bedre motorgang. Der stod godt nok også et eller andet om noget elektrisk bøvl, men der stod også at det ikke var noget særligt. Perfecto!

Hvem ville ikke falde for sådan en skønhed? Foto: Boxengasse

For at få en second opinion til den idé, som allerede var ved at forme sig til en beslutning, sendte jeg et billede af annoncen rundt til en unavngiven racerkører fra Struer, en tvivlsom motorsportsskribent fra Danmarks eneste motorsportsmedie og en mindre motorsportsligt interesseret ven, der til gengæld har præsteret markant flere tåbelige bilkøb end jeg. Responsen?

Køb for pokker!
Hahahahaha, ja køb du den!
Fed!

Altid godt med råd fra sande eksperter, når man er ved at tage vigtige beslutninger i sit liv!

 

I næste del af Jeg har købt en Alfa kommer du med på første date og hører hvordan hvedebrødsdagene er forløbet…

Annonce:

Forfatter: Kim Gripping

Motorsportsfotograf og forhenværende PR-ansvarlig for flere kørere og teams i ind- og udland, blandt andet Morten Dons under hans år i European Le Mans Series. Brænder for den gode historie og de skæve vinkler.

Skriv et svar