Le Mans-ugen er i gang – omend vi får en anderledes én af slagsen. Det betyder dog ikke, at det ikke er tid til den samlede guide til, hvordan du følger verdens største motorløb på tættest mulige hold i weekenden.
Undertegnede havde fornøjelsen af at blive inviteret med i Formel 1-podcasten Næste Gear, som i anledning af Le Mans har lavet et specialafsnit om netop den franske klassiker. Det kom der en god snak ud af – du kan lytte med her!
Få overblikket
Den årlige Spotter Guide fra Andy Blackmore Design er i Boxengasses optik et helt essentielt værk at have liggende på bordet, når det går løs til Le Mans. Blackmore har igen i år begået en fantastisk oversigt, som du helt gratis kan fange her:
https://spotterguides.com/wp-content/uploads/2020/09/20_LM24_V1.pdf
TV Guiden
Årets dækning af Le Mans kan på dansk fanges hos TV2 og Eurosport Danmark. Grundet coronavirussens flytning af andre sportsarrangementer, og herunder Tour de France, er TV2 imidlertid havnet i den udfordring, at man rent juridisk ikke kan få lov at sende Le Mans andre steder end på hovedkanalen.
Det betyder, at TV2 først for alvor går på lørdag aften klokken 21.00 og fortsætter til mål søndag eftermiddag.
Eurosport er til gengæld med fra torsdag.
Den første træning er ikke i TV noget sted, og kan kun følges på Radio Le Mans, mens torsdagens anden frie træning, kvalifikationen og den 3. frie træning fra 20.00 til midnat kan følges på Eurosport 1 fra 14 til 18, og FP3 på Eurosport 2 fra 20.00 til midnat.
Lørdag dækker Eurosport Le Mans hele dagen.
Sendingen starter med warmup fra 10.30 og man kan desuden følge Malthe Jakobsen i Road to Le Mans race 2 fra 11.00 på Eurosport 1, ligesom hele løbet sendes fra flag til flag på Eurosport 1.
Komplet tidsplan fra ACO:
https://www.24h-lemans.com/en/program
Livetiming
http://fiawec.alkamelsystems.com/
På TV og radio
Løbet kan desuden fanges på FIA WEC’s app og i lyd via Radio Le Mans, som dækker samtlige sessioner fra torsdag til søndag:
Boxengasses optakter
I anledning af Le Mans har vi lavet optaktsinterviews med danskerne i årets løb – der er flere på vej, og her kan du læse dem, vi hidtil har bragt: