2 min. læsning

Le Mans – 18 timer: Fortsat føring til Nielsen – Toyota i problemer

#83 AF CORSE / ITA / Ferrari 488 GTE EVO -  24h of Le Mans - Circuit de la Sarthe - Le Mans - France -
Udgivet
Foto
Del artikel

På Le Mans ser det fortsat enormt lyst ud for Nicklas Nielsen og AF Corse, der bygger videre på den flotte føring, som de kørte sig til over natten. En drivethrough tidligere på morgenen kostede lidt af det forspring på næsten en omgang, som AF Corses #83 Ferrari på det tidspunkt stod med. Straffen faldt for at Francois Perrodo skulle have kørt for hurtigt i pitlane, men bilen fører aktuelt med et minut og 40 sekunder – og Nicklas Nielsen er lige kommet tilbage bag rattet.

I det generelle klassement har der sent søndag morgen været lidt udvikling. Toyotas ene Hypercar, #8, der indtil nu har ligget nummer to generelt, er løbet ind i problemer på Le Mans.

Toyotaen med Sebastien Buemi gik kortvarligt i stå ude på banen, men fik bilen i gang igen – og klager nu over vibrationer i bilen. De er en omgang efter den førende #7 nu, mens Alpines A480 Gibson er treer, fire omgange bagefter.

Toyota #8 fik problemer søndag morgen. Foto: Toyota

I LMP2 har belgiske Team WRT fortsat fuld kontrol og fører 1-2 i klassen foran JOTA Sports #28 med Tom Blomqvist, mens High Class Racing tilsyneladende har fundet mere fart i den ellers stærkt plagede #49 med Kevin Magnussen, Jan Magnussen og Anders Fjordbach.

#49 var tidligt søndag morgen indblandet i et sammenstød, hvor Roman Rusinov i G-Drives eneste tilbageværende LMP2-racer ramte ind i Jan Magnussen, så han spandt rundt. Det fik skubbet til bilens diffuser med det resultat, at venstre bagdæk kort efter sprang og sendte Magnussen i barrieren.

Bilen har siden været inde til et længere stop i garagen, men nok så vigtigt fandt Gibsons ingeniører også noget af den fart, som teamet har manglet hele weekenden. #49 er pt nummer 20 i klassen og køres af Jan Magnussen, mens holdkammeraterne i #20 er nummer 14 og har haft langt færre udfordringer.

Christensen fortsat treer i GTE Pro

Porsches #92 har fortsat gang i jagten, og er stadig treer i GTE Pro. Bilen køres pt af Neel Jani. Klassen føres fortsat af Ferraris AF Corse #51 med Come Ledogar, mens søsterbilen #52 fik større skader efter en punktering, hvor højre fordæk rev meget af karosseriet op.

Toer er Corvettes #63, mens Porsche #92 er nummer tre en omgang fra de førende.

Guide: Boxengasses Le Mans-guide 2021 – nu med Spotter Guide!

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode