2 min. læsning

Mikkel Jensen og Frederik Schandorff klar til ELMS og Le Mans med Car Guy Racing

#57 KESSEL RACING / CHE / Ferrari 488 GTE EVO - 24h of Le Mans - Circuit de la Sarthe - Le Mans - France -
Udgivet
Foto
Del artikel

I næste uge begynder nedtællingen til årets European Le Mans Series for alvor, når der tirsdag den 12. april er prolog forud for den første afdeling, som køres den 17. april. Og hos det japanske Ferrari-team bliver det i år med stærk dansk opbakning til kørende teamejer Takeshi Kimura, som til denne sæsons ELMS får Mikkel Jensen og Frederik Schandorff med på teamet.

De to danskere kører desuden Le Mans sammen med Kimura.

Frederik Schandorff får debut på Le Mans med Car Guy Racing i år. Foto: Inception Racing

Det kan Mikkel Jensen her til aften melde ud på Instagram. ELMS-satsningen passer i forvejen godt ind ved siden af sædet i Hypercars hos Peugeot, som efter de seneste udmeldinger gerne skulle give den nye 9X8 debut ved WEC-afdelingen på Monza til sommer. Derudover er Mikkel Jensen med PR1 Mathiasen Motorsports i IMSA’s LMP2-klasse, mens Frederik Schandorff ser frem mod et særdeles travlt 2022 med GT World Challenge og IMSA for Inception Racing og nu ELMS med Car Guy.

Gridden i ELMS tæller i forvejen rig, dansk deltagelse i alle tre klasser. I LMP2 kører Nicklas Nielsen og AF Corse, og i samme klasse er David Heinemeier Hansson som bekendt tilbage i sportscars for Inter Europol Competition. Malthe Jakobsen kører i år LMP3 for Cool Racing og i samme klasse finder vi også Michael Jensen, der er på plads hos engelske RLR MSport.

Endelig er der en tætpakket GTE-klasse, hvor Marco Sørensen er tilbage i ELMS for Aston Martin-teamet Oman Racing with TF Sport, mens Michelle Gatting og Iron Dames også er i serien igen i år ved siden af Car Guy/Kessel Racing, der som bekendt stiller med Mikkel Jensen og Frederik Schandorff.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode