2 min. læsning

– Det er ikke startplaceringen der afgør, hvor du ender i løbet, udtaler Schandorff efter andenplads i klassen i FP1

LM24TEST_full-67
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Det var en afdæmpet Frederik Schandorff som Boxengasse mødte i garagen efter den første træning til dette års Le Mans 24 timer.

Inceptions Racings trio, Frederik Schandorff (Guldkører), Ollie Millroy og Brendan Iribe (Bronzekører) er makkerskabet som skal sikre, at deres fælles McLaren 720S LMGT3 Evo kommer først over stregen kl. 16 på søndag.

– Det er ikke rigtigt kvalifikationen vi arbejder efter, vi arbejder kun på at få et godt løbssetup på bilen. Så mit job er primært at gå ind og arbejde med setup til løbet. Så det er det jeg bruger det meste af min tid på. Og så hjælper jeg selvfølgelig Brendan og Ollie alt det jeg kan. Brendan kørte en super god træning i dag. Jeg synes, vi har et af de bedste line ups i GT-klassen i år. Jeg er meget spændt på at se, hvordan det går, men kvalifikationen er ikke det vi sigter efter. Det er ikke startplaceringen der afgør, hvor du ender i løbet, udtalte Frederik Schandorff.

Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse

Hvad føler du fungerer bedst af alt det i arbejder på med bilen?

– Et af grundende til, at vi er så hurtige, er fordi vi har så godt et team. Vi har en fantastisk teamspirit. Den måde vi hjælper Brendan på og har en masse simulatortræning sammen gør en stor forskel. Mange kæmper med at komme op i fart når de ankommer og kører på banen for første gang, men Brendan har bare fundet farten lynhurtigt. Andre får først den sikkerhed i bilen, som han allerede har nu, halvvejs inde i løbet, forklarede han.

Frederik Schandorff afsluttede med bemærkningen om, at han ikke forventede at holdet endte med kvalifikation til hyperpole. Det var derimod det som blev tilfældet. Efter kvalifikationen kl. 19-20 kunne trioen se frem til at dyste om hyperpole i morgen, torsdag, da de med den anden hurtigste tid i klassen, var længe indenfor top 8 som er kravet til hyperpole.

SPOTTERGUIDE LE MANS 2024

Le Mans’ officielle spotterguide er ude nu og kan downloades her.

Boxengasse følger traditionen tro årets Le Mans tæt, og i år med vores til dato største hold på stedet. Følg os på Facebook og i vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du opdateret på verdens største sportsvognsløb og de i alt 13 danske kørere, der er til start i år.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode