FIA WEC havde egentligt for anden løbsweekend i streg Antonio Fuoco som feltets hurtigste mand med Ferraris #50, men Hypercar-feltet anføres ikke af Ferrarien ved 6 Hours of SPA i morgen. #50 klarede ikke kontrolvejningen efter kvalifikationen og blev fundet for let.
Det betyder, at Fuoco, Nicklas Nielsen og Miguel Molina i stedet starter sidst i Hypercar, når det går løs i morgen. Det samme skete i LMGT3 for United Autosports #95, der var kvalificeret som toer i klassen.
Straffen til Ferrari betyder, at Porsche Penske Motorsports #5 med Michael Christensen, Matt Campbell og Fredéric Makowiecki i stedet starter fra pole position foran Cadillac.
Starten på SPA går i morgen klokken 13.00 og løbet kan som altid følges live med optakter fra cirka 12.30. Det er på FIA WEC’s app, det er hos Eurosport og det er på TV2 Play.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.