Med det på hånden, der på forhånd (og stadig må være…) en af de konkurrencemæssigt stærkeste udgaver af Le Mans i mange år, så nærmer vi os også en hæsblæsende finale. Status er, at der på tværs af alle tre klasser er rigtig fine danske muligheder, mens regnen for alvor vælter ned over Le Mans. Specielt over pitområdet og start/mål regner det aktuelt tæt.
Oliver Rasmussen fik med en halvanden time tilbage en drivethrough for track limits, og Nicklas Nielsen måtte se sin føring sat over styr efter den ene dør på hans Ferrari ikke ville lukke ordentligt. Døren blev ved med at gå op – der kom styr p det, men bilen var lidt tilbage, og er nu fremme igen. Blandt andet hjulpet på vej af at kollegerne i Ferrari 51 fik fem sekunder lagt til deres stop, fordi Alessandro Pier Guidi og Jose Maria Lopez ramte hinanden i Mulsanne Corner. Guidi fik skylden for sammenstødet og dermed straffen.
Det var dog ikke et stop for kvalerne for Ferrari #50 og Nielsen, for bilen er aktuelt under undersøgelse for et brud på reglerne ved et pitstop også.
Men facit er, at Nielsen aktuelt fører Le Mans med en time igen – foran Jose Maria Lopez i Toyota #7 og Alessandro Pier Guidi i Ferrari 51.
I LMP2 er Malthe Jakobsen aktuelt femmer i et ultra tæt løb, hvor han trods femtepladsen aktuelt er omkring et minut efter den førende bil fra United Autosports, men alt kan ske i den afgørende time.
GT3 er også en ret fin historie set med danske briller, for umiddelbart bag de førende to biler fra Manthey EMA Porsche og Team WRT’s BMW M4 med Augusto Farfus finder vi Mikkel O. Pedersen. Struerboen mente i optakten til Le Mans, at det ville være en succes alene at gennemføre, men nu er bilen treer og podiet er indenfor rækkevidde. Norske Dennis Olsen kører den aktuelt. Og som firer i GT3 er Michelle Gatting i bilen for Iron Dames, og også her er afstanden op til podiet bestemt ikke lang heller.
SPOTTERGUIDE LE MANS 2024
Le Mans’ officielle spotterguide er ude nu og kan downloades her.
Boxengasse følger traditionen tro årets Le Mans tæt, og i år med vores til dato største hold på stedet. Følg os på Facebook og i vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du opdateret på verdens største sportsvognsløb og de i alt 13 danske kørere, der er til start i år.