Toyota er aktuelt i spidsen, men undervejs har Aston Martins #009 også været i spidsen, inden en straf til Riberas satte bilen tilbage igen.
Straffen faldt efter Riberas fik lavet en fejl under en Virtual Safetycar, som kom, da Jenson Button i sit sidste løb fik snittet Thomas Flohr i AF Corses Ferrari 296 GT3. Og i GT3 har der også været mere drama, for teamkollegerne i VISTA AF Corse, #21, var også ude i problemer. Den bil er med i mesterskabskampen, så lidt af et slag for Ferrari i den henseende.
Men midtvejs var Toyota tilbage i spidsen af tabellen fulgt af Peugeots #94 med en godt kørende Theo Pourchaire, mens Ferrari har avanceret godt med Alessandro Pier Guidi til en tredjeplads, efter han overhalede Jean-Eric Vergne i Peugeots #93. Porsches mesterskabschancer er også i fremgang, for #6 er kommet frem i tabellen, men det har ikke været helt uden problemer for Kevin Estré og co. Estré havde et sammenstød med Alex Lynn undervejs, men straffen for sammenstødet endte hos Cadillac.
GT3 fører Lexus’ Akkodis ASP #87 med Jose-Maria Lopez. Iron Dames og Michelle Gatting har ikke haft en nem finale indtil nu. Et tidligt spin for Celia Martin kostede et ekstra stop for bilen, som startede bagerst. Men der er alt at kæmpe for, og de er aktuelt P13 i klassen.
Se med på Eurosport, FIA WEC App og TV2 Play.