Warning: Undefined array key "inner_tab" in /var/www/boxengasse.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 672
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
3 min. læsning

Daytona efter 12 timer – Danskerbiler i top i begge prototypeklasser

#99: AO Racing, ORECA LMP2 07, LMP2: PJ Hyett, Dane Cameron, Jonny Edgar, Christian Rasmussen
Udgivet
Foto
Del artikel

Med et Daytona, der en god del af sin 11. time har kørt under safetycar og gult flag på grund af havgus og tåge, er status midtvejs, at det fortsat ser godt ud for de danske håb i begge prototypeklasser.

I topklassen, GTP, er det Frederik Vesti og Kevin Magnussen, der er de tilbageværende danske håb.

Frederik Vesti har sammen med Jack Aitken, Earl Bamber og Connor Zilisch haft et fornuftigt og stabilt Daytona indtil nu. Foto: IMSA

Marco Sørensens Aston Martin Valkyrie fra Heart of Racing fik tekniske problemer i løbet af aftenen, og måtte genstartes et par gange ude på banen, inden turen gik i garagen.

Aston Martins Valkyrie er samtidigt den eneste af de 11 GTP-biler, som har haft større problemer. De øvrige 10 er på omgangshøjde, og det har især været Porsche, der har styret løjerne for nu.

Acuras #93 var længe den primære udfordrer til Porsche Penske Motorsports to racere ude foran, men Acura-teamet løb ind i et problem, da Kaku Ohta efter et pitstop mistede et hjul på bilen og måtte liste tilbage i pitten én gang til.

Frederik Vestis Cadillac fra Action Express Racing er kommet godt frem i rækkerne og er aktuelt nummer to, og BMW har også haft en god aften og start på natten. De er nummer fire og fem, og Kevin Magnussen er aktuelt i bilen og kørte rundt som firer inden det seneste stop.

Kevin Magnussen og BMW holder – som det øvrige GTP-felt godt fast i at være på omgangshøjde. Foto: IMSA

Svær start

Løbets første halvdel gik ud over en del af de danske håb, og selvom AF Corse fik #83 ud at køre kortvarigt igen, så blev man enige om at opgive den videre deltagelse.

Mikkel Jensen og United Autosports fik også en skidt start med uheldet i sving 1. De smed mange omgange fra start på uheldet, og kunne mest bruge løbet til at få kørt data hjem. Senere var Mikkel Jensen også indblandet i et mindre sammenstød på banen.

Den eneste danskerbil, som var med i startuheldet, men slap nådigt, er Malthe Jakobsens #04 Crowdstrike by APR-racer. Crowdstrike-bilen kom stærkt tilbage, og har været en konstant faktor i top fem af feltet – og i en pæn del af løbets første halvdel har bilen også været en direkte udfordrer til Christian Rasmussen og AO Racing, som langt hen ad vejen har haft føringen.

Hurtigt overblik over de danske biler

GTP

P2 – #31 Frederik Vesti

P9 – #25 Kevin Magnussen

P11 (P19 generelt, 16 omgange nede)  – #23 Marco Sørensen

LMP2

P1 – #99 Christian Rasmussen

P4 – #04 Malthe Jakobsen

P9 – #11 David Heinemeier Hansson

P12 (P54 generelt, 47 omgange nede)  – #2 Mikkel Jensen

UDGÅET – #83 Nicklas Nielsen

GTD

P7 – #44 Nicki Thiim

P8 – #12 Benjamin Pedersen

P9 – #70 Frederik Schandorff

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode