2 min. læsning

Daytona efter 18 timer: Endelig genstart – Magnussen treer

#25: BMW M Team WRT, BMW M Hybrid V8, GTP: Raffaele Marciello, Philipp Eng, Marco Wittmann, Kevin Magnussen
Udgivet
Foto
Del artikel

Indrømmet, det har siden tåge-afbrydelser på Nürburgring nok været den længste morgen på Boxengasse-kontoret til et 24-timersløb længe.

Men vi er i gang!

Med 6 timer og 20 tilbage blev det hele sat i gang igen klokken 13.20 dansk tid, og det er også med ganske lovende, danske perspektiver at berette om.

Den vejr-betingede pause har naturligvis ikke skabt noget videre mandefald i feltet, og ved genstarten var det Kevin Magnussen i BMW’s #25, der genoptog som toer i løbet lige bag Porsches Laurin Heinrich.

Vejret satte virkelig sit præg på aktiviteterne. Løbet var afbrudt mange timer. Foto: IMSA

Siden fik Matt Campbell i Porsches #6 klemt sig forbi, så det nu er Porsche 1-2 foran Magnussen i BMW og Louis Deletraz i Cadillac #40.

Porsche har faktisk taget de sparsomme overskrifter fra afbrydelsen, for de var inde flere gange i forsøget på at udbedre et problem med gulvet, særligt på #6.

Den bil er aktuelt med i top-3-duellen sammen med Magnussen og kollegerne i den anden Penske Porsche.

Frederik Vesti var også i bilen hos Cadillac ved genoptagelsen, men fik prompte serveret en stop-and-go for noget, der blev begået inden afbrydelsen. Eftersom man ikke kan tage straffe under gult flag, så lå den og ventede på Cadillacs #31, ligesom flere andre biler fik samme tur.

Cadillac har også siden fået skiftet, så det nu er Earl Bamber i #31.

LMP2 blev genoptaget med Malthe Jakobsens #04 fra Crowdstrike Racing i spids, men de pittede også kort efter genstarten.

I GTD genstartede Nicki Thiims Magnus Racing-Aston Martin med en snurretur i Bus Stop for Spencer Pumpelly, dog ikke noget, der kostede på andet end selvtilliden.

Hurtigt overblik over de danske biler efter 18 timer

GTP

P3 – #25 Kevin Magnussen

P10 – #31 Frederik Vesti

P11 – #23 Marco Sørensen

LMP2

P5 – #99 Christian Rasmussen

P7 – #04 Malthe Jakobsen

P10 – #11 David Heinemeier Hansson

P12 – #2 Mikkel Jensen

UDGÅET – #83 Nicklas Nielsen

GTD

P4 – #12 Benjamin Pedersen

P10 – #44 Nicki Thiim

P14 – #70 Frederik Schandorff

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode