Waaaarrrrppp! Pssst!! Danmark har fået en ny bil og bilproducent. Og det er en bil som få – en bil, der skal ud at tage kampen op med blandt andre Ariel Atom og den østrigske motorcykelproducent KTM’s enlige gadebil, X-Bow.
Det er langt fra hverdagskost, at en ny, danskproduceret bil bliver præsenteret – endsige, at et nyt, dansk mærke ser dagens lys. Men i Vamdrup ved Kolding er begge dele lige sket – Agiles første bil, SCX, er på gaden – og Boxengasse fik lov at kigge indenfor!
At køre i en SCX er en fuldstændig anderledes biloplevelse. Måske har du prøvet en lille sportsvogn ala en Lotus Elise eller andet af den skole – men når man så fjerner alle ruder, fjerner dørene og skærmene og altid kan se, hvordan forhjulsophængene arbejder – så ved man, at der er en helt speciel biloplevelse i vente.
Den fik vi – men nok så interessant er historien om, hvordan en kulfiberspecialist fra det sydjyske har formået at gøre en vild drøm til en spirende bilfabrik.
Kulfiberspecialisten er Tim M. Hansen og House of Composites – og Agile er det hjertebarn, der nu har fået alle de nødvendige godkendelser og et sæt hvide, danske nummerplader. Den første bil er nemlig produceret og solgt – og nu venter de næste.
Fra nej til ja
Projektet blev til, fordi en studerende fra DTU i sin tid spurgte, om der var kulfiberprojekter, som de kunne hjælpe med. Først blev svaret et nej, men ideen om at lave en hjemmedesignet og -produceret monocoque spøgte allerede dengang. Så Tim tog telefonen og ringede tilbage med ideen – og det første spæde frø til SCX-projektet var i jorden:
– Vi startede i december 2014, hvor en studerende kontaktede mig. Kunne ikke lige overskue det først, men tænkte så igen over den her idé. Så jeg ringede og bød ind med projektet – og sagde, at han nok skulle finde en studerende mere, for det her ville virkelig være et stort projekt. Det gjorde han, og den ene, Alfredo, er her stadig i dag. De knoklede helt vildt og lavede et fantastisk projekt.
Projektet blev så fantastisk, at den monocoque, som de studerende og House of Composites i fællesskab fik udviklet, også blev en vare i virksomheden. Ideen var, at man kunne sælge en løs monocoque, som andre kunne købe og bygge en bil ud af – men det viste sig ikke at være så nemt som håbet for det danske firma at sælge løse monocoques som først antaget, forklarer Tim:
– Jeg troede først, at vi kunne sælge vores monocoque for sig selv, så vi fik først eftergjort stivheden fra et aluminiumschassis, og fik vores produceret. Men vi strandede på, at den var svær at sælge – mange var forbi for at se det, og alle mente vi havde et spændende projekt, men de kunne ikke se helheden. Så var det vi besluttede selv at gøre det færdigt, så vi faktisk havde noget, der kunne starte og køre, griner Tim M. Hansen.
Kulfiberkongen
Tim M. Hansen er ikke et navn, som den almindelige sofamotorsportsentusiast har noget forhold til. Og det er der en særlig grund til. Den ingeniøruddannede kulfiberspecialist er blandt verdens førende leverandører af kompositkomponenter til toppen af motorsportens kransekage. Og når man leverer varen på dét niveau, er diskretion en stor del af pakken.
Selvom han hverken kan eller vil fortælle om sine prominente kunder, kan den typisk kvikke Boxengasse-læser nok regne ud i hvilke lag af motorsporten, der er økonomi og viden til at arbejde med eksotiske materialer.
Fra fabrikken et stenkast fra Kolding bliver der tegnet, beregnet, formet og støbt kompositemner i alle størrelser. Og det med størrelser skal man tage bogstaveligt; der har gennem tiden været alt fra emner på få gram til flere tons igennem det sydjyske firma.
For sjovt til at lade være
Den Agile SCX, som du ser på billederne i denne artikel, er produktet af det lange arbejde. Gennem de seneste to år har den været udviklingsbilen, og hele vejen er små justeringer blevet gjort – blandt andet i samarbejde med Nicolaj Kandborg, som har været projektets testkører.
Men nu er tavlen blevet låst. Opskriften er på plads, og det var starten på den opskrift, som Agile kastede sig ud i for godt to år siden, forklarer Tim M. Hansen:
– Vi har jo ikke lavet andet end at løse små og store problemer hver dag med projektet. Men da vi rent faktisk fik kørt i den, da indså vi også hurtigt, at det simpelthen var for sjovt til at lade være. Det var et stort arbejde at få godkendelser og så videre på plads, men den her motorcykelagtige oplevelse af at køre i en bil, hvor du kan se alt arbejde under dig – det er altså fedt, forklarer han og indskyder:
– Og det er det, som har drevet os hele vejen.
Men selv har Tim og resten af holdet bag Agile ikke tænkt videre over, at den sølvfarvede bil er rullende, dansk bilhistorie. Ikke før nu, i hvert fald:
– Det er fedt at nå så langt, som vi er her. Man kan godt stirre sig lidt blind på det, når man går her hver eneste dag, for vi løser jo bare problemerne fra en ende af, og tænker ikke over, at vi arbejder på et stykke dansk bilhistorie. Nu kommer der så en masse folk til en præsentation som den i dag, og det er da afgjort fedt, når man lige tænker over det – men for mig handler den her bil også om de mange fede oplevelser, som vi har haft med den indtil nu. Og at så mange folk giver fed feedback på den.
Agile og fremtiden
Mens Agiles første SCX netop er rullet ud af porten i Vamdrup, så er der stadig et stykke vej til en egentlig samlebåndsproduktion. Der findes en håndfuld producenter af trackdaybiler, som Agile ender ud i direkte kamp med. Tim M. Hansen nævner selv engelske Ariel og østrigske KTM som de nærmeste konkurrenter, og de har det til fælles, at de årligt sælger 100-150 biler.
At tage markedsandele fra de to, etablerede virksomheder er drømmen og målet, men Agile-direktøren slår også fast, at det ikke ligger lige om hjørnet, at salget af Agile SCX hamler op med det, som Ariel Atom og KTM X-Bow præsterer for tiden.
Mærket har frem til udgangen af næste år planlagt at bygge seks biler – og dernæst er den mere langsigtede vision, at produktionen stille og roligt kan geares op:
– Vi har planlagt at bygge seks biler frem til udgangen af 21. Til den tid begynder forretningen at gå op, og mit sådan lidt mere langsigtede håb er, at vi kan bygge 20-25 biler om året senere. Ariel laver fx 50 biler i USA og 100 i England hvert år. Kan vi sælge mere end de 20-25 biler, så er det fedt, men vi må også være realistiske. Så kan det godt være 20 biler ikke lyder af meget, men tænker man over, hvor ofte en færdig bil skal rulle ud, kan man godt få sved på panden, griner han.
Mens bilen her i artiklen har taget godt to år at bygge, så skal der kappes af tiden hver gang en ny SCX bliver færdig fra nu.
– Nu har vi låst teksten. Den næste bil undgår vi ikke at skulle måle op til, men vi skal med hver bil forbedre vores samleproces. Jeg regner med, at den næste SCX nok tager et halvt år at lave, fordi vi skal have optimeret vores støbeforme og proces – men derefter skal tiden ned, afrunder Tim M. Hansen.
