Mercedes og Raffaele Marciello gentog kunststykket fra kvalifikationen med en ny toptid til #88 fra Team AKKA ASP, da 24 Hours of SPA her til aften kørte den traditionsrige superpole. I superpoleformatet mødes de 20 hurtigste biler fra kvalifikationen til en endelig duel – to helt frie omgange per bil – om æren af at starte fra pole position i morgen, lørdag.

Marciello og resten af holdet satte også bedste tid i torsdagens kvalifikation, og italieneren fortsatte derfor også hvor han og holdkammeraterne slap. Dermed har han taget sin anden pole i træk til 24 Hours of SPA, hvor han også var hurtigst i 2020.

Annonce:

Raffaele Marciello og Team AKKA ASP Mercedes fortsatte de stærke takter fra torsdag og tog bedste tid i fredagens superpole til Mercedes.

For den gendannede Dane Train-Aston Martin blev det i superpole til tredjebedste tid for Nicki Thiim, som satte tiden i #95. Thiim var også udslagsgivende torsdag aften, da han akkurat nåede at få sat en superhurtig tid i banken i Q2 inden et uheld afbrød kvalifikationen og mulighederne for at sætte skarpe tider til gennemsnittet.

Det holdt imidlertid lidt hårdt for Thiim, som startede med at være tiendebedst i sit første forsøg, inden det lykkedes at lande tredjebedste tid i andet skud. Marciello gjorde det faktisk lige omvendt og var først hurtigst af alle i sit første forsøg, mens hans andet bud blev streget grundet track limits. En kendelse, der kom en del af gennem Superpole-kvalifikationen med 20 startende biler. Hele 11 gange mistede nogen en tid.

Thiim og #95 kom imidlertid i dommernes søgelys for at have kørt ud af pitlane og ind på banen udenfor det givne vindue, og det har efterfølgende kostet Nicki Thiim en straf, og han er blevet skubbet ned som nummer otte på gridden efter straffen. Straffen lød på et kvart sekund oven i tiden – for at have kørt for sent ud.

Fulgt af Lamborghini

Ind mellem Team AKKA ASP Mercedesen med Marciello og Nicki Thiims Garage 59 Aston Martin i 3. startposition finder vi Lamborghini og FFF Racing, der med Mirko Bortolotti fik sat andenbedste tid.

I stedet for Thiim blev en Mercedes treer. Det blev en anden Mercedes i form af #4, som er den BWT-sponsorerede AMG GT3 fra Team HRT, hvor Maro Engel satte tiden, fulgt af Ricardo Feller fra Emil Frey Racing Lamborghini og Sheldon van der Linde og BMW’s Walkenhorst Motorsport i femtebedste tid.

Emil Frey Racing-Lamborghinien med startnummer 14 er samtidigt bedst kvalificeret af alle i Silver Cup.

Alessandro Pier Guidi satte tiden for Iron lynx’ #51 og endte med 13. bedste tid.

Hos Iron Lynx Ferrari satte Alessandro Pier Guidi tiden i #51, som han deler med Nicklas Nielsen og Come Ledogar denne weekend. I kraft af kvalifikationen torsdag var #51 blandt de første ude at sætte tiden, men Pier Guidi mistede desværre sit andet forsøg på track limits og ganske givet noget, der kunne have givet en plads eller to mere at rutte med. Italieneren endte med 13. bedste tid.

Dennis Linds Audi Sport WRT åbner som nummer 15.

Den sidste danskerbil i Superpole, Audi Sport WRT’s #37 med Dennis Lind, Nico Müller og Robin Frijns blev nummer 15 på tiderne, som Nico Müller satte i bilen.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.
Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Leave a Reply