Sæsonens sidste løb i IMSA bliver uden Kevin Magnussen. Magnussen er over natten blevet syg og har derfor besluttet at trække sig fra dagens Petit Le Mans. Ind kommer i stedet Porsches tidligere fabrikskører Earl Bamber, som i forvejen er en del af netop Chip Ganassis indsats i DPi i 2022, og derfor er Bamber hentet ind som en sen erstatning på bilen. Bamber deler derfor bil senere i dag med Renger van der Zande og Scott Dixon.

– Jeg håber Kevin er ok. Han føler sig lidt sløj, men jeg håber han klarer den. Nu er jeg klar til at oppe i bilen, så stor tak til Chip Ganassi Racing for at give mig chancen i bilen, siger han til Sportscar365.

Annonce:

Bamber har i forvejen testet bilen i forbindelse med forberedelserne til 2022-sæsonen.

Kig med!

Det hele kan som altid følges live på www.imsa.com/tv og på Viaplay, samt på www.radiolemans.com.

Løbet starter i aften klokken 18.10 dansk tid og Viaplay blænder op fra 18.00 med Christina Nielsen som ekspert.

Vil du vide mere om IMSA, så er her en sæsonguide, som vi lavede i starten af året og løbende har holdt ved lige.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

 

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Leave a Reply