Christian Lundgaard får PeopleReady som hovedsponsor

08-13-Lundgaard
Foto: Indycar

PeopleReady vender tilbage til Rahal Letterman Lanigan Racing og skal være hovedsponsor for Christian Lundgaard i den kommende sæson af NTT Indycar Series. Sponsoraftalen gælder for Indy 500 samt XPEL 375 i Texas og sæsonafslutningen på Laguna Seca.

Det bekræfter Rahal Letterman Lanigan Racing i en pressemeddelelse, som holdet har udsendt mandag eftermiddag dansk tid.

– PeopleReady er spændte på at fortsætte vores partnerskab med RLL denne sæson. Vi fokuserer på at lave det bedste stykke arbejde og gøre det nemmere for enhver at arbejde, samt forbinde mennesker og arbejde. Som hovedsponsor for Christian Lundgaard ser vi frem til at fuldføre vores mission og levere vores brand til vores fans, siger Taryn Owen, CEO for PeopleReady i pressemeddelelsen.

Bobby Rahal, der er medejer af teamet siger følgende i pressemeddelelsen:

– Jeg er meget taknemmelig over, at det har været muligt at fortsætte samarbejdet med PeopleReady, men også at vi kan udvide samarbejdet ved at inkludere et hovedsponsorat på Christian Lundgaards racer i Texas, på Laguna Seca og Indy500.


https://www.facebook.com/watch/?v=232718189015370&ref=sharing

Nyheden kommer i øvrigt på en dag, hvor den danske racerkører også har kørt sine første testomgange for holdet som officiel kører.

https://www.facebook.com/watch/?v=3183670675185034&ref=sharing

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: