F2 og F3 skærer i budgetterne

SPA, BELGIUM - AUGUST 30: Richard Verschoor of the Netherlands and MP Motorsport (17) leads the field into turn one at the start during race two of the Formula 3 Championship at Circuit de Spa-Francorchamps on August 30, 2020 in Spa, Belgium. (Photo by Clive Mason - Formula 1/Formula 1 via Getty Images)
Foto: FIA Formula 3

Fra 2021 og frem skal det være billigere at konkurrere i Formel 2 og Formel 3 – og med visionen om at holde omkostningerne i ave, er der lanceret en stribe tiltag, som skal gøre dette muligt fra og med næste sæson.

Nye aftaler mellem promotorer og leverandører skal først og fremmest gøre omkostningerne til leasing af motorer og indkøb af visse reservedele en del billigere, og desuden er der lagt op til, at man i F2 skal køre med samme bil i den næste tre år lange cyklus, som serien går ind i til 2021.

F3’s specifikationer kom ud i seneste udgave i 2019 og fortsætter uændret i 2021. FIA skriver desuden i en pressemeddelelse, at de forventer den også vil fortsætte således ind i næste periode, som skal starte i 2022.

Mere effektiv kalender

Det er ingen hemmelighed, at en væsentlig budgetpost i ethvert racerteam er udenfor asfalten. Jo flere events, des større budget. Derfor har man fra FIA’s side sigtet efter at spare holdene penge ved at sikre færre rejser, men samme antal løb.


Derfor er planen, at man allerede fra næste sæson kører tre løb per weekend i stedet for to. Dermed får vi en kalender i F2 med otte weekender og 24 løb – eller i kroner og ører en tredjedel i besparelse på logistikken.

F3 får faktisk flere løb i 2021 – syv weekender er lig med 21 løb. Men det betyder også, at F2 og F3 ikke kan dele weekender, og derfor arbejder FIA og Formel 1 nu på at finde en fast model, som sikrer, at enten F2 eller F3 er supportklasse til F1 i de respektive og primært europæiske weekender. Men omvendt lover FIA i pressemeddelelsen, at F2 og F3 altid vil køre som support til F1.

CEO i FIA Formel 2 og Formel 3, Bruno Michel siger:

– Én af vores kerneværdier siden lanceringen af GP2 tilbage i 2005 har været at holde omkostningerne i skak. I dag er det vigtigere end nogensinde, og det skal selvfølgelig være hjertet i vores strategi. Disse tiltag er afgørende, for de har stor indflydelse på mesterskabernes afvikling, men også kalenderen og weekendernes tidsplaner. Derudover åbner det for, at hold, som kører begge mesterskaber, nu kan bruge deres personel på tværs og derved spare omkostninger. Dette er afgørende for F2 og F3, og skal introduceres snarest for at sikre den fremtidige stabilitet.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: