F2 Testdag 2 – Christian Lundgaard hurtigst af alle

Foto: FIA Formula 2 - via Getty Images

Christian Lundgaard viste muskler i dagens test, da han til aften sluttede hurtigst af alle, ikke bare for den tidlige session, men over begge dagens sessioner. Med hans tid på 1.41.697 var han 0,331 sekunder hurtigere end dagens nummer to, hollandske Bent Viscaal hos Trident. Lundgaards tid var dagens eneste under 1 minut og 42 sekunder.

Dagens første røde flag blev fundet frem grundet mekaniske problemer med Alessio Deleddas HWA Racelab-racer. Yderligere to røde flag blev svunget, først da Liam Lawsons racer stoppede på banen, og senere da Guanyu Zhous racer gjorde det samme.

Dagens overblik på anden dag i test forud for F2-sæsonen. Christian Lundgaard hurtigst af alle. Foto: FIA Formula 2

Christian Lundgaards teamkammerat Théo Pourchaire nåede helt op på P3 i morgenens træning inden han påbegyndte hans testprogram for længere stints. Under morgenens test var det hos flere teams planlagt at forsøge sig med kvalifikations setup på bilerne, hvilket også viste sig på tiderne.

Fire rookies var at finde i top-10 da dagens sluttede, Bent Viscaal på P2, Liam Lawson P5, Théo Pourcharie P7 og Oscar Piastri P10.

Årets sidste test forud for sæsonen køres onsdag d. 10. marts 2021. Officielt sæsonstart er d. 26.-29. marts 2021.


Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: