Danske Frederik Vesti satte i eftermiddags den hurtigste omgangstid på den franske asfalt, og dermed starter han i pole position til løbet på søndag. Inden da skal han starte som nummer 12 i morgendagens første løb, grundet den omvendte startrækkefølge.

Unge Vesti har været frustreret over hans kvalifikation i Barcelona siden feltet besøgte Circuit de Barcelona-Catalunya i starten af maj. I Spanien blev det kun til en femteplads, men med en tid på 1:50.882 på Paul Ricard, sikrede den unge ART-kører sin første pole position i sæsonen.

Annonce:

Det så ellers ud til at Dennis Hauger skulle løbe med sessionens hurtigste tid, da han dominerede toppen af tabellen i det meste af kvalifikationen.

27 grader og en endnu varmere asfalt, betød at Formel 3-feltet hurtigt kunne varme dækkene op og kunne derfor presse bilerne til grænsen. Alexander Smolyar var første mand på banen til at sætte en tid, russeren sluttede dog sessionen på 7. pladsen.

Et tidligt rødt flag betød en pause i al færdsel på banen, da Arthur Leclerc havde parkeret sin PREMA-racer på banen. På dette tidspunkt havde kun Smolyar og Vesti sat en tid.

Da kørerne igen måtte komme på banen, havde Dennis Hauger fået nye dæk på. Kun kort tid gik før den unge norske Red Bull Junior-kører satte den nye hurtigste tid, med både lilla sektor 1 samt personligt bedste sektor 2. De fleste seere troede at det ville blive en kamp mellem Hauger og Collet, men det var her overraskelsen kom fra Vesti. Vesti var på dette tidspunkt helt udenfor top-10, men med tre grønne sektorer var han den eneste der kom under 1:51 minutter, og tog derfor pole i sidste forsøg.

Oliver Rasmussen sluttede sessionen med den 24. hurtigste tid (1:53.475)

Top-12 startopstillingen i morgen fra forreste startrække er dermed;

(P1) Calan Williams, (P2) David Schumacher,

(P3) Logan Sargeant, (P4) Juan Manuel Correa,

(P5) Ayumu Iwasa, (P6) Alexander Smolyar,

(P7) Clément Novalak, (P8) Caio Collet,

(P9) Jack Doohan, (P10) Victor Martins,

(P11) Dennis Hauger og til slut (P12) Frederik Vesti.

Første løb i morgen køres kl. 10:10 og andet løb kl. 16:40

Det endelige resultat fra kvalifikationen

Foto: Formula 3 Press via Formula Motorsport Limited

Resultat for weekendens Formel 3-træning

Foto: Formula 3 Press via Formula Motorsport Limited

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Annonce:

Forfatter: Nicolai Hald

Jeg er en 24-årig ung vestjyde som på nuværende tidspunkt prøver kræfter som nordjyde, da jeg er bosat i Aalborg. Jeg interesserer mig enormt meget for motorsport, hvilket også er grunden til jeg er at finde som skribent på Boxengasse.dk. Mit fokus er primært på Formel 2, Formel 3 samt Road To Indy.

Skriv et svar