FIA Formula 3 udskyder sin første pre-season test

SPA, BELGIUM - AUGUST 29: <> during the first race of the Formula 3 Championship at Circuit de Spa-Francorchamps on August 29, 2020 in Spa, Belgium. (Photo by Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images)
Foto: FIA Formula 3

Frederik Vesti og Oliver Rasmussen skal vente lidt længere med at køre årets første omgange i FIA Formula 3, for FIA har her til aften meddelt, at man har udskudt årets pre-season test, som skulle køres på Jerez den 25-26. februar.

Årsagen er naturligvis Covid-19, og udskydelsen kommer mere præcist på baggrund af de aktuelle rejserestriktioner. Mere præcist er udskydelsen drevet af rejserestriktionerne mod England fra Spanien, hvilket ville koste samtlige britiskboende kørere samt Carlin og Hitech Grand Prix muligheden for at deltage.

F3 har dog flere tests i ærmet, for der køres igen på Circuit de Catalunya den 16-17/3 og på Red Bull Ring i Østrig den 3-4/4, inden der er sæsonpremiere i Barcelona den 7-9. maj.

Der er stadig huller på gridden, som i år får to danskere til start. Frederik Vesti er klar hos ART Grand Prix, og Oliver Rasmussen er kommet i stald hos HWA Racelab.

Gridden ser indtil videre således ud:

Prema Racing – Arthur Leclerc, Dennis Hauger & Olli Caldwell


Trident – David Schumacher, TBA & TBA

ART Grand Prix – Frederik Vesti, Aleksandr Smolyar & Juan Manuel Correa

Hitech Grand Prix – Jak Crawford, Ayumu Iwasa & Roman Stanek

HWA Racelab – Oliver Rasmussen, Matteo Nannini & Rafael Villagomez

MP Motorsport – Victor Martins, Caio Collet & TBA

Campos Racing – Amaury Cordeel, Lorenzo Colombo & TBA

Carlin Buzz Racing – Jonny Edgar, Ido Cohen & TBA

Jenzer Motorsport – Calan Williams, Pierre-Louis Chovet & TBA

Charouz Racing System – TBA, TBA & TBA

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: