Frederik Schandorff beholder Pro-AM-titel i International GT Open

Foto: VSR

Siden finalen i sidste års International GT Open har der hængt en uafgjort protest over mesterskabet – en protest, som nu er faldet på plads og betyder, at Frederik Schandorff og italienske VSR/Vincenzo Sospiri Racing har sikret sig titlen som mestre i kørernes Pro-Am-mesterskab.

Sagen var senest i høring i sidste måned i Paris, og FIA har nu annonceret beslutningen om, at VSR’s protest mod SPS Automotive Team skal ske fyldest, og at SPS dermed er blevet diskvalificeret fra sæsonens sidste løb.

Protesten kom efter et dramatisk sidste løb. Her gik Schandorff og finske Tuomas Tujula ind til løbet med tre points forspring, og alt gik som det skulle i første omgang. Schandorff lå mod slutningen nummer tre i klassen og lå lige bag rivalerne fra SPS med Tom Onslow-Cole og Valentin Pierburg. Men undervejs blev han holdt tilbage af SPS på Monza, og det hele endte med at koste VSR titlen.

FIA’s appeldomstol har afgjort sagen og med en nulscore til Pierburg og Onslow-Cole er Schandorff mester med seks point i difference.

I en pressemeddelelse fra VSR siger Frederik Schandorff:


– Jeg er glad for at der stadig er retfærdighed i motorsport og at FIA tager en sag som denne seriøst. Vil også gerne sige Vincenzo Sospiri (teamejer, red.) en stor tak for at have bakket 100% op i den her sag og for aldrig at give op på at få det resultat, som vi i hele teamet fortjente.

Du kan se eller gense sæsonfinalen her:

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: