Indianapolis Motor Speedway lægger i denne weekend asfalt til GMR Grand Prix – et løb, som groft sagt kan kaldes en optakt til Indy 500 sidst i maj. Indy 500 og alle kvalifikationerne til den store, amerikanske klassiker vender vi naturligvis tilbage til senere i maj, for først gælder det GMR Grand Prix – løbet, hvor Christian Lundgaard sidste år gjorde en flot entré i Indycar.

Sent fredag aften dansk tid blev kvalifikationen til GMR Grand Prix kørt, og det var med store forventninger på forhånd fra Rahal Letterman Lanigans Racing – forventninger, som dog ikke helt blev opfyldt.

Annonce:

Kvalifikationsgruppe 1: Palou hurtigst

Jack Harvey fra Rahal Letterman Lanigan Racing var med i den første kvalifikationsgruppe, hvor vi også fandt Alex Palou fra Chip Ganassi Racing samt sidste års vinder af GMR Grand Prix, Rinus VeeKay fra Ed Carpenter Racing.

Netop VeeKay var i starten godt kørende, hvor han sammen med Alex Palou og Arrow McLaren SP’s Felix Rosenqvist toppede gruppen, mens Romain Grosjean (Andretti Autosport. Honda) og Josef Newgarden (Team Penske, Chevrolet) kæmpede for en sjetteplads. Efter de første fem minutters kvalifikation pittede kørerne til deres sidste forsøg.

Da det ternede flag faldt var det med Alex Palou, Will Power, Felix Rosenqvist, Josef Newgarden, Jack Harvey og Romain Grosjean videre til Fast 12. Dermed fik vi den første RLL-racer med videre, og faktisk var afstanden mellem ham om Josef Newgarden på lidt over et sekund. Takuma Sato, Rinus VeeKay, Devlin DeFransesco, Helio Castroneves, Scott Dixon, Juan Pablo Montoya og Tatiana Calderon røg ud.

Scott Dixon fra Chip Ganassi Racing har vundet NTT Indycar Series seks gange, og har i år droppet det meste af sit IMSA-program for selvsamme team for at jagte et syvende trofæ. Det er dog indtil videre ikke rigtigt gået Dixons vej, og han starter lørdag sidst i feltet i Indianapolis. Foto: Chris Jones/Penske Entertainment

Kvalifikationsgruppe 2: Lundgaard videre til Fast 12

Christian Lundgaard og Graham Rahal var blandt andet med i gruppe 2, og forventningerne var store – ikke kun efter Lundgaards resultat fra sidste år hvor han blev nummer fire i Firestone Fast Six, men også efter to rigtig gode træninger.

Christian Lundgaard lå i begyndelsen af gruppens session nummer syv og Graham Rahal nummer ni, men mod slutningen fandt Lundgaard mere fart og satte en foreløbigt hurtigste tid. Den blev dog siden slået af Scott McLaughlin og Pato O’Ward.

Også Graham Rahal fik gang i bilen og kom op på en sjetteplads. Pato O’Ward, Scott McLaughlin, Christian Lundgaard, Callum Ilott, Contor Daly og Graham Rahal gik videre til Fast 12, og dermed fik vi for første gang i denne sæson alle mand fra Rahal Letterman Lanigan Racing med videre blandt de 12 hurtigste.

Fast 12: Lundgaard starter som nummer otte

I Fast 12 kom alle ud på én gang, og kort efter fik Graham Rahal et mindre problem – men det lykkedes ikke for Lundgaard og de to kolleger at køre sig videre i top seks til kampen om pole position. Lundgaard tog 8. bedste tid, mens Jack Harvey starter som nummer ni og Graham Rahal nummer 12.

Fast Six-shootouten endte med pole position til Alex Palou foran Felix Rosenqvist, mens Patricio O’Ward og Will Power starter i anden række foran Josef Newgarden og Conor Daly. Det er i øvrigt Powers 64. pole position i Indycar.

Christian Lundgaard nåede ikke Firestone Fast 12, men det ændrer ikke på, at østjyden fik årets hidtil bedste kvalifikationsresultat med en ottendeplads. Foto: Penske Entertianment

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/

Annonce:

Forfatter: Johan Moestrup

Jeg er en 17-årig skoleelev bosat i det østjyske, med kæmpe passion for motorsport. På Boxengasse er mit fokus primært på NTT Indycar Series og Formel 3 samt danskere i udlandets Formel 4 og Formel 5 - dertil følger jeg også endurance racing tæt.

Leave a Reply