GPX Porsche vinder Dubai 24H – tre danske podieplaceringer

Leader GT
Foto: 24HSeries

Årets 24H Dubai blev endnu et godt løb i Emiraterne set med danske øjne.

Således blev det til podiepladser for Benjamin Goethe og Audi Sport WRT #31 (generel andenplads), Kim Holmgaard og Car Collection Motorsport Audi #88 (GT3-Am) samt en andenplads i GT4-klassen for Patrik Matthiesen med ProSport Racing Aston Martin.

I det generelle klassement endte det hele med en hjemmebanesejr til GPX Racing. Teamets Porsche #36 (Julien Andlauer, Frederic Fatien, Alain Ferte, Mathieu Jaminet, Axcil Jefferies) endte med at krone et bundsolidt løb med en særdeles fortjent sejr efter GPX i fjor havde en katastrofe af et løb i Dubai.

Sådan blev det ikke i år for GPX, som i løbets afgørende fase klogt udnyttede en Code 60-periode til at genvinde føringen, som de længe kæmpede om med Haupt Racing Teams Mercedes #4 med Maro Engel ombord.

Engel var inde at tanke, da løbet igen blev givet frit, og det endte med at koste HRT ikke bare sejren, men også andenpladsen. For det åbnede døren for Audi Team WRT, som med blandt andre dansk/tyske Benjamin Goethe endte med at nappe andenpladsen. WRT havde Dries Vanthoor bag rattet i sidste stint, og kom godt på vej grundet dette. Det ternede flag nåede dog at falde, inden Vanthoor for alvor fik chancen for at give et bud på sejren.


Sejren er GPX’ første i Hankook 24h Dubai, og det er første Porsche-sejr siden 2017 i løbet, som Mercedes og specielt Black Falcon gennem tiderne har været rigtig stærke i.

Audi Sport Team WRT (#31) var godt med i kampen det meste af vejen, men 2016-vinderne måtte til sidst tage til takke med andenpladsen. Foto: 24HSeries

I GT4 endte Patrik Matthiesen og belgiske ProSport Racing på andenpladsen i klassen i deres Aston Martin Vantage GT4. ProSport-raceren kom godt fra start og førte i de første timer, men faldt en anelse tilbage. Matthiesen hentede godt ind gennem sin anden tur i bilen og kunne levere den tilbage som nummer to i klassen.

I sit tredje stint med godt fire timer igen kunne Patrik Matthiesen bringe teamet i front af klassen, men føringen endte desværre med at blive tabt på et sent, men nødvendigt skifte af bremserne.

En andenplads blev facit for Matthiesen og ProSport.

https://www.facebook.com/PatrikMatthiesenOfficial/posts/3022829487944247

Stort comeback i GT3-Am

I GT3-Am blev det til noget af et comeback for Kim Holmgaard og tyske Car Collection Motorsports Audi R8 LMS GT3 Evo. Bilen endte i muren i den frie træning, og holdet missede derfor helt kvalifikationen.

Derfor måtte holdet bag den røde Audi med #88 køre sig op helt fra den tunge ende af feltet – og den operation lykkedes til gengæld.

https://www.facebook.com/team.carcollection/posts/10158659373642324

Holmgaard og Car Collection havde held til at køre sig op, og endte som nummer otte generelt og nummer 3 i GT-Am, mens Car Collections anden bil, #34, blev nummer seks generelt og toer i GT-Am.

Teknisk defekt blev dyr for Sally Racing

I TCEndurance-klassen for TCR-racere så det længe fornuftigt ud for danske Sally Racing, som i en del tid førte TCX-klassen, men teamet ramte ligesom ganske mange konkurrenter ind i tekniske udfordringer undervejs.

Først sendte en knækket støddæmper teamets Cupra TCR DSG-racer i pit, og siden gik gearkassen efter omkring 18 timer af løbet. Sally Racing fik skiftet gearkassen og fik bilen tilbage på banen, men røg på grund af det lange stop ned som nummer fem i klassen TCX, hvilket også blev resultatet.

Sally Racing har til gengæld mulighed for hurtig revanche efter skuffelsen over den tekniske defekt – de tager direkte videre til Yas Marina Circuit i Abu Dhabi, og kører næste lørdag Hankook 6H Abu Dhabi.

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=3755567627823439&id=223549591025278

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: