NTT Indycar Series går en travl måned i møde, når de i maj måned skal brænde dæk af i hele tre af månedens fire weekender, og de ”tyvstarter” allerede i denne weekend, når Honda Indy Grand Prix of Alabama står for døren med sæsonpremieren for roadcourses. En rigtig fed, klassisk amerikansk oldschool-bane venter på Christian Lundgaard og resten af Indycar-feltet der i denne sæson skal køre på roadcourses, når de rammer Barber Motorports Park. Dertil gæster Indy Lights med Christian Rasmussen og Benjamin Pedersen også sydstatsasfalten, efter en lang pause. Indy Lights fik sæsonpremiere i følgeskab med Indycar i St. Petersburgs (i Florida) gader i slutningen af februar, og har siden haft en lang pause – det er supportseriens anden afdeling i år.

Christian Lundgaard tæt på Fast 12

Da Christian Lundgaard debuterede i Indycar under GMR Grand Prix på Indianapolis Motor Speedways roadcourse-layout i 2021, fløj han ind i Firestone Fast Six og kvalificerede sig på en fjerdeplads – dog sluttede han på en 12. plads i løbet. Historien om Christian Lundgaards Indycar-kvalifikationer er dog ikke den samme i år. Lundgaard har i 2022 endnu ikke formået at kvalificerede sig videre fra hans gruppe i road- og streetcourse-formatet, og i sæsonens eneste kørte ovalløb, XPEL 375 i Texas, blev det ikke til mere end en 25. plads og dermed tredjesidst.

Annonce:

På Barber Motorsports Park lørdag aften dansk tid lignede det heller ikke en plads blandt de 12 bedste, indtil gruppe 2 (som Lundgaard var med i) kom til de afgørende minutter, hvor danskeren med en syvendeplads var én plads fra en Fast 12-billet (de seks bedste går videre). På sin sidste omgang med gode sektortider lignede det en sjetteplads, men Lundgaard måtte under sin gode omgang se det røde flag i stedet, da Dale Coyne Racing HMD Motorports (Honda) David Malukas (R) endte i væggen. Sessionen blev ikke genstartet, og resultatet blev som det stod.

Holdkammeraten Graham Rahal kørte sig i Firestone Fast 12, men blev slået ud på en niendeplads. Christian Lundgaard starter dermed i midterfeltet på en 14. plads i aftenens race. Jack Harvey starter på en 15. plads side om side med sin danske teammate, og Graham Rahal starter på en niendeplads og tager dermed del i top-10 fra start.

Christian Lundgaard fanget igennem sving 2-3, på Barber Motorsports Park. Foto: Joe Skibinski/Penske Entertainment

Rinus VeeKay sikrede pole position

Andretti Autosports (Honda) Colton Herta lå i top-3 i begge træningsessioner, men i kvalifikationen gik det ikke lige så let, da amerikanerne røg ud på en 10. plads i Firestone Fast 12. Herta kvalificerede sig til Fast 12 med en andenplads kun overgået af teamkollegaen Romain Grosjean.

Rinus VeeKay fra Ed Carpenter Racing (Chevrolet) havde hollandsk power i raceren, og sammen med Arrow McLaren SP’s (Chevrolet) Pato O’Ward lykkes det dem begge at lægge den forsvarende Indycar-mester, Alex Palou, (Chip Ganassi Racing, Honda) bag sig – men kun lige, for spanieren starter på en tredjeplads når løbet går af staben søndag klokken 19:00 – det kan ses hos NENT Group.

Rinus VeeKay nappede pole position og dermed karrierens anden P1 Award. Foto: Joe Skibinski/Penske Entertainment

Resultat af kvalifikationen

Foto: Penske Entertainment

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Annonce:

Forfatter: Johan Moestrup

Jeg er en 17-årig skoleelev bosat i det østjyske, med kæmpe passion for motorsport. På Boxengasse er mit fokus primært på NTT Indycar Series og Formel 3 samt danskere i udlandets Formel 4 og Formel 5 - dertil følger jeg også endurance racing tæt.

Leave a Reply