Hvor udlejningsgokart og biludlejning mødes …

Lad mig starte med en lille advarsel: Ja, man kan godt køre som en hooligan hos japanske Fun2Drive, men det er dyrt at opføre sig som en idiot. Ingen opfører sig som idioter hos dem, og sådan bør det fortsætte med at være. For de tilbyder noget ret særligt. Og de billeder, du får vist under introduktionen bør understrege, at nok idioter har kørt som – ja, idioter – og smadret værdifuld, rullende japansk bilkultur før.

Lige siden jeg spillede Gran Turismo for første gang, har NSX været noget særligt for mig. Honda NSX er stadig den dag i dag min drømmebil, hvis der ikke må stå Ferrari på den. Foto: Niklas Majgaard

Derfor kørte jeg rimeligt fornuftigt. Nå, tilbage til det, den her historie egentligt handler om:

Touge! Touge er et ord, du helt sikkert kender, hvis du har set den japanske kult-mangafilm Initial D, som udspringer af særdeles spændende bilkørsel i området ved Mount Fuji.

Hvis ikke, så er det mundret japansk for ‘snoet vej’. Og det er der masser af på de kanter. Her er også et firma, der hedder Fun2Drive. Det er kort fortalt et udlejningsfirma, som har specialiseret sig i at udleje japanske og enkelte europæiske klassikere i det fantastiske område ved Mount Fuji i Japan. Jeg faldt først over firmaet for nogle år siden, og sagde dengang til mig selv, at der var én særlig bil, jeg ville prøve, den dag jeg fik forvildet mig til Japan.

I år skete det, og der gik ikke mange minutter fra flybilletterne var i hus, til jeg smed depositummet på at leje min ene japanske drømmebil, nemlig en NA1 Honda NSX.


Ruten går rundt i bjergene ved Fuji. Første stop er Fuji Speedway, men ruten rummer også meget andet end et besøg på racerbanen. Foto: Niklas Majgaard

No power steering!

Fun2Drive har tre ture, man kan vælge imellem. Ét er en sammenlignende tur, hvor man kører to forskellige biler efter eget valg på kortere ture. Og så er der to længere ture, den såkaldte ‘Holy Mt. Fuji Drive’, som jeg valgte, samt ‘Ultimate Hakone Drive’. Sidstnævnte er længere og har flere touges, men jeg valgte ‘Holy Mt. Fuji Drive’.

Med på turen var en stribe andre turister, der også havde købt ture, og jeg kunne straks fornemme, at jeg havde været hurtigt ude og sikret mig en eftertragtet bil. Indtil flere sagde, at de havde valgt en anden bil, fordi jeg havde taget den røde NA1’er, så der måtte ligesom være noget om snakken.

Er du til lidt ældre biler, så er der også en ‘Hakosuka’. Den er dog en replica – originale Skyline GT-R’s fra de tidlige 70’ere er næsten
umulige at opdrive i dag. Foto: Niklas Majgaard

De andre kom fra henholdsvis Australien og England, og udviste i det hele taget god stil i deres bilvalg. Med Nissan Skyline R34 GT-R og den i gåseøjne nye Nissan GT-R foruden jeg selv i NSX var Japan repræsenteret, mens Europa også var med i feltet med en Ferrari 355 GTS og en Porsche 964 Turbo.

Ved briefingen stod advarslerne i kø, og det var sådan set fair nok. Med smalle bjergveje og brede sportsvogne er det nemt at lave noget åndssvagt, hvis man ikke har nogen form for pli. NSX’en var der nærmest flest advarsler omkring, for den har ingen servostyring, den er lav, og den er bred. Men nu – efter fire-fem timer i bilen må jeg sige, at ingen af delene nogensinde var et problem. Den er tung at manøvrere med på en tankstation, men for resten af tiden kørte den sindssygt godt.

Samling ved Fuji Speedways West Gate. Foto: Niklas Majgaard

Jeg må indskyde, at jeg er Honda-ejer selv og til dagligt kører i en 2010 FN2 Civic Type R, og langt hen ad vejen kan man fornemme det samme DNA i begge biler. En NA1 kører som en Honda skal. De opfører sig vidt anderledes på mange punkter, men at en NSX fra de tidlige 90’ere i den grad holder niveau på nutidige biler siger vist mest om hvor langt den bil egentligt var foran sin tid. Og så er der lyden… Sådan en treliters suge-V6’er lyder simpelthen fantastisk, og jeg føler virkelig, at jeg med den her tur fik det bedste af begge verdener. En god biloplevelse med fart på – og en god historie om hele området på vejen. Inklusive Fuji Speedway, som man kører helt ind i inderkredsen på.

Foto: Niklas Majgaard

Hvad koster det?!
Jeg kan ikke holde for, hvad turen til Japan koster, men min flybillet stod i cirka 5500 kroner for en retur, og med to ugers rejse, to lejebiler, en indenrigsflyvning til Super GT samt overnatninger står alle de kedelige ting i cirka 13-15.000 kroner.

Mit lille eventyr hos Fun2Drive endte til gengæld i følgende, for man betaler foruden lejen også for benzin og en enkelt betalingsvej:

¥35,980 for bilen, cirka ¥600 for betalingsvejen og så brugte jeg cirka ¥2000 på benzinen. Med andre ord får du en eftermiddag i en NSX for lige omkring 2300 kroner, når alt er betalt.

Der findes både billigere og dyrere biler i arsenalet hos dem – du kan se meget mere på www.fun2drive-japan.com.

Vil du hellere leje en japansk klassiker på samme måde som en traditionel lejebil, så er der også firmaer med dén service i Japan. Hos Omoshiro Rent a Car finder du et bredt udvalg til ligeledes fornuftige priser – men de har altså ikke en NSX!
https://www.omoren.com/en/

Foto: Niklas Majgaard

 

Foto: Niklas Majgaard
Foto: Niklas Majgaard
Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: