IMSA: Kevin Magnussen treer i kvalifikationen på Laguna Seca

#01: Cadillac Chip Ganassi Racing Cadillac DPi, DPi: Renger van der Zande, Kevin Magnussen
Foto: IMSA/Michael Levitt/Richard Dole

Når IMSA i morgen aften dansk tid vender tilbage med sit første løb efter Le Mans-pausen, så bliver det med Kevin Magnussen og Chip Ganassi Racing som startende fra tredje position på Laguna Seca. Det står klart efter dagens kvalifikation, som blev kørt sent lørdag aften dansk tid.

Hos Chip Ganassi Racing fik Kevin Magnussen atter æren af at kvalificere bilen i den 15 minutter lange session, som prototypeklasserne DPi og LMP2 deler. I første skud var der ren Acura-front ved Felipe Albuquerque foran Dane Cameron og så Magnussen som treer og bedst af Cadillac-kørerne. Albuquerque gjorde det til 1.14.441, hvor Magnussen til sammenligning satte 1.15.026 i sit bedste skud. Ude foran fik Cameron forbedret sin tid, mens Magnussen ikke havde held til at forbedre sin tid.

Facit bliver derfor pole position til den mesterskabsførende Felipe Albuquerque og Wayne Taylor Racing Acura foran Dane Camerons Meyer Shank Acura og Kevin Magnussens Chip Ganassi Cadillac. Firer blev Harry Tincknell, mens Cadillacs Pipo Derani og Tristan Vautier respektivt starter som nummer fem og seks.

I LMP2 lagde Ben Keating klart bedst ud for PR1 Mathiasen Motorsports og holdt fast i det. Keating og Mikkel Jensen åbner derfor fra en suveræn pole i klassen, hvor Keating satte tiden med en difference på 2,646 sekunder.

Konkurrencen om pole position udeblev lidt i LMP2, hvor Ben Keating var intet mindre end suveræn. Med over to sekunder til nærmeste forfølger var der ikke meget at rafle om i LMP2. Foto: IMSA

GT: Corvette fører an i GTLM, Porsche i GTD


I GT-klasserne blev det ren front row i GTLM for Corvette anført af Jordan Taylor i #3 foran Corvettes #4 og den enlige Weathertech Porsche.

I GT Daytona blev det til pole for Hindman/Long i Wright Motorsports Porsche #16 foran Bill Auberlen og Foley i Turner Motorsports BMW M6 GT3. I delen om point toppede Angelis og Ross Gunn for Aston Martin foran Laruens Vanthoor og Robichon hos Pfaff Motorsports.

Søndagens løb på Laguna Seca starter klokken 22.00 dansk tid og kan følges på www.imsa.tv og på TV3 Sport, ligeledes fra 22.00.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Optakt: Klar til proptrækkeren – Kevin Magnussen og IMSA gæster Laguna Seca denne weekend

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: