De læsere, der har fulgt os her på Boxengasse fra starten, ved også, at vi er ret glade for den japanske Super GT, som forener de vilde og vanvittige 650 hestes GT500-biler med GT300, der svarer til normal GT3.

Men som så meget andet er også den japanske serie og Super Formula-serien ved at se på fremtidens brændstoffer – og den har japanerne helt bogstaveligt tænkt sig at hælde i tanken allerede næste år. Arrangørerne af Super GT, GT Association, har nemlig præsenteret sine planer om at teste et nyt, carbon-neutralt brændstof allerede i 2022, og Super Formula har i dag, mandag, præsenteret et lignende udspil.

Annonce:

Visionen præsenterede seriens præsident Masaaki Bandoh i forbindelse med weekendens runde på Autopolis. I Super GT er det Bandohs vision at Super GT til 2023-sæsonen har en leverandør af et sådant brændstof på plads, og han fortalte på præsentationen, at Toyota og Honda begge har testet brændstoffet i testbænke.

I Super Formula er planerne ikke helt så specifikke, men det ventes at serien får en ny chassisgeneration til 2024-sæsonen, og at dette kunne være et oplagt tidspunkt at gå den vej på. Brændstoffet skal dog testes i den kommende sæson i en testbil.

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Leave a Reply