Kevin Magnussen og Chip Ganassi Racing får Scott Dixon med på holdet til Daytona!

139459942_10158693881723913_6185218927447129112_o
Foto: Chip Ganassi Racing

Nyhederne regner afsted fra Chip Ganassi Racing her til aften, så vi tager lige én mere.

Først fik vi sat farver på teamets bil, som Kevin Magnussen og hollandske Renger van der Zande skal dele i IMSA i år – og nu har holdet også sat navn på holdets tredjemand til Rolex 24 at Daytona i slutningen af denne måned. Der mangler fortsat et enkelt navn på bilen, men vedkommende er ikke præsenteret endnu.

Det er tredjemanden til gengæld lige blevet torsdag aften dansk tid.

Det bliver det, man roligt kan kalde en gammel kending hos det amerikanske team, for de har lige præsenteret Scott Dixon som tredjemand på teamets Cadillac. En løsning, som en del nok havde ventet, for Dixon har en lang forhistorie med netop Chip Ganassi Racing.

Dixon vandt senest Daytona i fjor, og har to generelle sejre samt en GTLM-sejr i Daytona bag sig med netop Chip Ganassi Racing. Han er desuden forsvarende vinder.


Han vandt i fjor 24 hours of Daytona sammen med Renger van der Zande.

https://www.facebook.com/ChipGanassiRacingTeams/photos/a.278616808912/10158693881718913/?type=3

Er du ny i sportsvognsracing, og vil du gerne følge Kevin Magnussen og de andre danskere i IMSA i år, så har vi samlet en guide, hvor du kan blive opdateret på danskerne, TV, kalender og meget mere!

Guide: Alt du skal vide om IMSA Weathertech Sportscar Championship

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: