ACO har spillet ud med en kalender for alt, der sker på banerne i Le Mans i 2021. Og selvom det kunne lyde som en kedelig mellemregning, så er der faktisk en interessant nyhed gemt midt i det hele.

Le Mans blev nemlig kørt uden en testdag i år, men sådan bliver det ikke i 2021. Og for at ryste programmet endnu mere sammen, så er der også kortere mellemrum mellem testen og selve løbet.

Annonce:

Nærmere bestemt, så tester holdene søndag den 6. juni som optakt til løbsweekenden den 9-13. juni. Med andre ord er det nu realistisk, at man som tilskuer vil kunne tage tidligt afsted og få et glimt af testen også – hvis man skulle være til den slags.

De øvrige nyheder er, at Le Mans Classic naturligvis også blev aflyst af coronapandemien i år, og nu er udspillet, at der er classic den 1-4. juli, mens motorcyklernes 24-timersløb køres i april i 2021.

Således tager planen sig ud fra ACO. Grafik: ACO/Lemans.org

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Leave a Reply