Le Mans Virtual efter 12 timer: Gode danske timer

Foto: Xynamic Automotive Photography

Mørket er faldet på, klokken har passeret 02:00, månens skær har vist sig på serveren og vi er nu halvvejs med dette års Le Mans Virtual 2022 – og så er det tid til den anden opdatering her fra Boxengasse!

Der er sket en forandring i kampen om titlen som virtuel Le Mans-vinder 2022, da Team Readline #123 med Max Verstappen, Felix Rosenqvist, Maximilian Benecke og Atze Kerkhofs er udgået af løbet. Topteamet, der ejes af den hollandske Formel 1-mester, giver nu kampen videre til RealTeam #70, Rebellion GPX Esports #1 og Veloce Esports #28 om at vinde dette års Le Mans Virtual – som det ser ud nu. Alt kan ske. I skrivende stund er det RealTeam #70 der forsvarer førstepladsen, efterfulgt af Rebellion #1 og Veloce Esports #28. På fjerdepladsen ligger Floyd ByKolles-Burst #4 med danske Jesper Pedersen, der er førende i LMP-mesterskabet.

For Frederik Rasmussen ser det også godt ud, da han og Red Bull Esports #11 ligger på en femteplads.

Team Redline #123 med Max Verstappen, Felix Rosenqvist, Maximilian Benecke og Atze Kerkhofs er ude af Le Mans Virtual 2022. Foto: Xynamic Automotive Photography

 

I GTE-klassen kæmper danskerbilen FDA Esports #51 en kamp mod Tommy Østgaard (nordmand) for Porsche Esports Team #92 om tredjepladsen. Dennis Lind og Red Bull Racing Esports #111 ligger 10’er med god afstand til 9. og 11. pladsen. ProDrive Esports #84 med Lasse Sørensen bag rattet ligger som 13’er blandt GTE’erne. Tesla R8G Esports #888 med Martin Hemmingsen kører rundt som 8’er med Alex Smolyar i bilen.

Foto: Xynamic Automotive Photography
Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: