IMSA har holdt deres traditionelle State of the Sport-konference, hvor næste års kalender som vanligt er blevet præsenteret.

Men præsident John Doonan havde også en ny bilklasse med til præsentationen. I 2021 bliver LMP3 en del af det amerikanske program, hvilket kan åbne muligheder for fremadstormende teams og talenters indsats i serien, som får premiere i 2021 med Daytona 24 Hours.

Annonce:

Men hovednyheden er LMP3, som slutter sig til IMSA’s serie, der i forvejen tæller DPi, LMP2, GTLM og GT Daytona. LMP3 er med ved udvalgte løb i 2021/2022 – herunder er Rolex 24 Hours at Daytona, 12 Hours of Sebring og Petit Le Mans blandt dem. I alt seks løb får LMP3-deltagelse i den kommende sæson.

Bilerne kommer som i Europa fra fire producenter i form af Ligier, Duqueine Engineering, Ginetta og Adess og kører med Nissans VK56-motorer.

Klassens format i forhold til kørere er ikke afklaret endnu, men der er to modeller på bordet. Et kunne være, at der skal være mindst én bronzekører og en pro-kører med sølv- eller guldrating. Den anden mulighed er en bronze- eller sølvkører under 25 år i 2021 samt en pro-kører med enten guld eller sølv, som er over 25. Platinkørere kan ikke køre LMP3 i IMSA.

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Skriv et svar