I aften er der finale i Danish eSport Racing Championship, og eftersom der ikke kører så meget racing ude i virkelighedens verden, så har afdelingen på SPA-Francorchamps trukket en stribe kørere på wildcards til.

Derfor kan du i aften fra 19.40 se Jan Magnussen, Nicki Thiim, Dennis Lind, Lasse Sørensen, Frederik Vesti, Mikkel Jensen og Ronnie Bremer, som alle er med på wildcards.

Annonce:

I den samlede tabel ligger Lasse Bak fra RS Competition til at tage titlen. Bak er noteret for 2750 point efter fratræk inden aftenens to løb, mens de nærmeste modstandere, Martin Christensen fra Sim-performance.com og Team Redlines Marcus Jensen henholdsvis har 2300 og 2285 point med sig. Firer er Andreas Jochimsen, som kører for Ronin SimSport. Han har 2195 point i den samlede tabel.

Det hele kan følges på Youtube fra klokken 19.40.

19.40 – Træning 1
20.10 – Kvalifikation 1 – to omgange
20.20 – Løb – 25 minutter

Løb 2:
20.45 – Træning 2
21.00 – Kvalifikation 2 – to omgange
21.10 – Løb 2 – 25 minutter

 

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Skriv et svar