Både Michael Christensen og Frederik Vesti er med i opløbet, når henholdsvis ‘Årets Sportsnavn’ og ‘Årets Fund’ skal uddeles.

Mens ‘Årets Sportsnavn’ afgøres af en lukket jury og præsenteres ved Sport 2019 i Herning den 4. januar næste år. Inden da skal DIF og Team Danmark have barberet de 15 kandidater ned til tre.
Her er Michael Christensen en af de 15 på baggrund af et solidt 2019, der gjorde ham til verdensmester i WEC.

Annonce:

– Det er super fedt, og man bliver da stolt af, at ens bedrifter også bliver anerkendt udenfor motorsporten. Motorsport er jo ikke nær så stort i Danmark som håndbold og fodbold. Det er en anerkendelse, man drømmer om og håber på, men jeg forventede ikke at blive nomineret, siger han til Boxengasse.

De 15 er:

Anders Antonsen, badminton
Anne-Marie Rindom, sejlsport
Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, dans
Damefireren uden styrmand, roning
Daniel Wagner, para-atletik
Emma Aastrand Jørgensen, kajak
Herrelandsholdet, håndbold
Jakob Fuglsang, landevejscykling
Julie Leth og Amalie Dideriksen, banecykling
Leon Madsen, speedway
Mads Pedersen, landevejscykling
Michael Christensen, motorsport
Rajbek Bisultanov, brydning
Sverri Nielsen, roning
4.000 meter-holdet, banecykling

Udover Michael Christensen er også Frederik Vesti med i opløbet om hæder. Det sker i ‘Årets Fund’, som uddeles af DIF, Team Danmark og Politiken.
Vestis 13 sejre i FIA Regional F3 taler sit tydelige sprog, og derfor er han én af de ti nominerede, som du kan se her

Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, fremhæver især, at der er stor mangfoldighed blandt de ti nominerede, som Vesti er en del af. Således siger han følgende til Politiken:

– Jeg hæfter mig ved den positive mangfoldighed, som de 10 nominerede repræsenterer. Kun 3 af dem er fra sportsgrene, der også havde en atlet nomineret til kåringen af Årets Fund sidste år. Det fortæller mig, at selv om Danmark er en lille nation, så fortsætter idrættens talentudvikling med at give stort udbytte.

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Skriv et svar