Nicklas Nielsen klar til GT World Challenge Europe

Foto: FIA WEC

Når der om to uger er premiere på GT World Challenge Europe på Imola, så bliver det med en ekstra dansker til start. Nicklas Nielsen er nemlig på plads med Ferrari, hvor den danske WEC-kører skal dele bil med to særdeles stærke kørere i form af Alessandro Pier Guidi og James Calado.

En annoncering, som Nielsen er særdeles glad for at kunne bringe på banen:

– Det bliver vildt at køre sammen med Pier Guidi og Calado. Det bliver en rigtig stærk bil, og jeg glæder mig enormt til at komme i gang. Samtidigt er det et par erfarne gutter, som jeg helt sikkert også kan lære noget af at dele bil med, skriver Nicklas Nielsen i en hurtig kommentar til Boxengasse.

Dermed har Nicklas Nielsen også sluttet sig til et i forvejen stærkt besat felt med en stribe danske islæt.

Således er følgende på listen:
Dennis Lind (FFF Racing Lamborghini Huracan GT3 Evo)
Frederik Schandorff (Barwell Motorsport Lamborghini Huracan GT3 Evo)
Nicolai Kjærgaard (Team Parker Racing Bentley Continental GT3)
Mikkel O. Pedersen (Dinamic Motorsport Porsche 911 GT3R)
Jens Reno Møller (Reno Racing Honda NSX GT3 Evo).


https://www.facebook.com/nicknielsenn/posts/2887770481349893

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: