Nürburgring 24h er – forhåbentligt – tilbage for fuld skrue i maj 2022, og nu er der lidt mere nyt fra det tyske. Arrangørerne ADAC har for vane at lægge løbsdatoerne fast langt ud i fremtiden, og nu ved vi derfor, hvornår Nürburgring 24h køres frem til 2025. 2022-udgaven bliver samtidigt det 50. Nürburgring 24h.

Samtidigt har man også sat datoer på kvalifikationsløbet til udgaverne – en fremragende mulighed for alle teams til at finde det sidste frem mod det store højdepunkt på året i tysk motorsport.

Annonce:

I 2022 køres der kvalifikationsløb den 6-8. maj og selve løbet er den 26-29. maj. 2023 får kvalifikationsløb den 21-23. april og løb 18-21. maj, mens 2024 bliver tidligere med kvalifikation 12-14. april og løb 9-12. maj. I 2025 bliver det derimod sent, for her er kvalifikationen den 23-25. maj og løbet 19-22. juni.

Annonce:

Forfatter: Niklas Majgaard

Et mere eller mindre livslangt forhold til racing skal ud i ord og tekst. Som journalist begyndte det hele i avisbranchen, men også motorsport er der plads til. Aktuelt er jeg presseansvarlig for TCR Denmark, den dansk/skandinaviske DS3 Cup og hos sjællandske Insight Racing, ligesom kundegruppen også tæller opgaver i en række andre serier. Hjertet banker først og fremmest for gode historier, touringcars og sportsvogne.

Leave a Reply