Officielt: Corvette Racing trækker sig fra Le Mans 2020

Foto: FIA WEC
Foto: FIA WEC / Joao Felipe

Franske Auto Hebdo viste sig at have ret, da de sent søndag aften skrev, at Corvette Racing ifølge deres kilder var på vej til at følge Porsche og CORE Motorsport ud af startlisten til Le Mans. Mens Porsches tysk-baserede biler fra Manthey Racing består, så er der lagt op til et løb helt uden Corvette Racing.

Første gang siden år 2000, i øvrigt.

I lighed med Porsche, som trak to biler i sidste uge, så er det også logistiske og økonomiske udfordringer på baggrund af den aktuelle coronakrise, som har krævet det drastiske valg – ganske simpelt fordi det er for tidskrævende at skulle få materiel og personale ind og ud af de aktuelle karantæneregler.

Jim Campbell, Vicepræsident i Chevrolet Performance and Motorsports siger følgende i en udtalelse fra Corvette Racing:

– Corvette Racing har en lang historie med Le Mans, så vores beslutning om ikke at deltage i år, har langt fra været nem. Flere faktorer har været i spil – herunder de nuværende forhold og flytningen af løbet. Vi er stolte af at have været inviteret til Le Mans i de seneste 20 år, og vi ærgrer os over, at vi ikke kan køre med i år. Vi håber, at chancen snart byder sig igen.


Dermed er der åbnet op for, at High Class Racing kan komme til start med en ekstra bil – det er den LMP2-Oreca, som Jan Magnussen er udset som én af kørerne i.

Fransk medie: Corvette Racing overvejer at trække Le Mans-deltagelsen

Porsche trækker to LMGTE Pro-biler fra Le Mans

Husk at følge Boxengasse på Facebook, så du kan få det nyeste fra dansk og international motorsport først! Like os her! https://www.facebook.com/boxengasse.dk/

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: