Endnu en stor weekend i motorsportens tegn er forbi, og især i det italienske var der gang i den. Kevin Magnussen, Frederik Vesti, Oliver Rasmussen og Bastian Buus kørte sig alle i pointene i hver deres serie da Formel 1, Formel 2, Formel 3 og Porsche Supercup kørte på Imola. Vi må heller ikke glemme Martin Andersen der med to pole positions, en andenplads og en sejr i TCR Germanys sæsonpremiere på Oschersleben nu fører mesterskabet i den serie.

Vender vi blikket mod Oliver Rasmussen, så havde det danske håb i F3 en fornuftig weekend, hvor han tog syv pladser i det indledende sprintrace og i sit comeback derfor satte de første fire point ind på kontoen.

Annonce:

– Det er bestemt meget godt at komme tilbage. Selvfølgelig var det skuffende sidste år, og vi prøvede at gøre ting anderledes i løbene, siger Oliver Rasmussen til Formel 3’s hjemmeside. Danskeren var også at finde i F3 sidste år, hvor han havde fuldt program for HWA Racelab. Han afrunder:

Oliver Ramussen leverede to godkendte testdage, da han og resten af Formel 3-feltet testede på Circuito de Jerez og Circuit de Barcelona-Catalunya. Her ses han i Trident-raceren på andendagen, hvor solskin var på programmet. Foto: Formula 3 via Twitter

– Jeg vil sige, at jeg var meget skuffet efter kvalifikationen, og det var ikke det resultat, som jeg forventede – men at få point var et godt resultat fra hvor vi startede. Jeg var meget god til at holde mig ude af balladen, og synes, jeg fik gjort et godt stykke arbejde. Det er klart, at jeg i fredags i kvalifikationen ikke formåede at vise resulaterne af fire gode testdage, men tilpasningen i løbet var god, siger han.

Søndagens feature race gik dog knap så godt for Oliver Rasmussen, der udgik med transmissionsproblemer.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Annonce:

Forfatter: Johan Moestrup

Jeg er en 17-årig skoleelev bosat i det østjyske, med kæmpe passion for motorsport. På Boxengasse er mit fokus primært på NTT Indycar Series og Formel 3 samt danskere i udlandets Formel 4 og Formel 5 - dertil følger jeg også endurance racing tæt.

Leave a Reply