Fredag morgen, dansk tid, præsenterede Toyota det de håber på, bliver deres næste succes i motorsport – GT3 Koncept. Den har været rygtet et stykke tid, men nu har Toyota præsenteret konceptet for offentligheden på Tokyo Auto Salon, en bilmesse i Japans hovedstad.

Konceptet er ikke tegnet og bygget ud fra en eksisterende model i Toyotas udvalg, men derimod en model skabt udelukkende til GT3 og formålet hermed. Den er ikke i nærheden af at minde om hverken Supra eller GR86, med den noget længere front og aggressive bagende. Da bilen ikke er bygget på noget eksisterende, har Toyota haft mulighed for at udvikle en ”driver first”-bil som ikke har kompromisser, men derimod ønsker at omfavne alt det toppen af motorsport kræver.

Annonce:

Toyota selv præsenterede bilen som en miljøvenligbil til motorsportskunder, hvor man med stor sandsynlighed kan forvente at kunne købe den, for at benytte den i internationale og nationale klasser.

Præsidenten for Toyota Gazoo Racing, Koji Sato, har ifølge motorsport.com ikke nævnt den konkrete dato, hvorpå bilen udgives, men blot at der vil være en rullende prototype inden året er omme. Da FIA WEC skifter over til GT3 platformen i 2024, vil det være mærkeligt hvis ikke Toyota har denne bil klar til kunderne inden.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Annonce:

Forfatter: Nicolai Hald

Jeg er en 24-årig ung vestjyde som på nuværende tidspunkt prøver kræfter som nordjyde, da jeg er bosat i Aalborg. Jeg interesserer mig enormt meget for motorsport, hvilket også er grunden til jeg er at finde som skribent på Boxengasse.dk. Mit fokus er primært på Formel 2, Formel 3 samt Road To Indy.

Leave a Reply