Hvem bliver verdensmester i Formel 1? Får vi en dansk sejr på Le Mans? Hvilken dansker klarer sig bedst i Indycar? Hvem vinder de danske TCR og Super GT-mesterskaber? Hvordan går det Luca Magnussen i GB4?
Hvis du tror, at du har svaret på ovenstående og mange flere spørgsmål om motorsportsåret 2025, så læs videre!
Nu har du chancen for at bevise, at du har lidt mere styr på Formel 1, Le Mans, WEC, Indycar og de danske racerkørere i ind- og udland, end din far, søster, ven eller kollega har.
Vi udlover en præmie til den, der får flest rigtige af de i alt 30 spørgsmål.
Alle kan være med, så vi håber, at I vil quizze med!
Sidste chance for at quizze med er fredag 28. februar klokken 12.00, før WEC-sæsonen skydes i gang i Qatar.
Boxengasse har forsøgt at forudsige de vigtigste og sværeste spørgsmål forud for Formel 1-sæsonen. Det kan du høre i podcasten herunder eller i din foretrukne podcastapp: