3 min. læsning

1000 Miles of Sebring: Stort Toyota-crash afbryder løbet

Start -  FIA WEC 1000 Miles of Sebring - Sebring International Raceway - Sebring - United States of America -
Udgivet
Foto
Del artikel

Alpine styrede de første timer af løbet ude foran og fik hurtigt et forspring opbygget til den enlige racer fra Glickenhaus, mens Toyota i kraft af en skidt kvalifikation havde en del at revanchere i løbets åbning.

I LMP2 startede Nicklas Nielsen fra pole for AF Corse og fik i løbets begyndelse gjort særdeles god reklame for sine kvaliteter i en prototype, men bilen, som retteligt er at finde i LMP2 Pro/Am, er siden blevet indhentet, så det midtvejs var med tre biler i fight om føringen i LMP2 – Premas nye bil foran de to racere fra United Autosports.

Midtvejsmærket fik bilerne imidlertid ikke mulighed for at køre hen over, for løbet blev udsat for en længere afbrydelse. 111 omgange inde havde Jose Maria Lopez et sammenstød med en GTE Am-Porsche og blev snurret af. Argentineren fik bilen i gang og kørte videre – og så endda ud til at være sluppet nådigt hvad angik materielle skader – blot for at have en kæmpe afkørsel og ende på taget få momenter senere.

Lopez kunne selv stige ud af bilen og gå fra stedet. Uheldet gav naturligvis et rødt flag, og der fulgte en lang afbrydelse for at få bygget dækvæggene op igen.

Lopez meldes i øvrigt OK af Toyota:

Fejl i starten blev dyre for Porsche i GTE Pro

Porsche fik indledningsvist ikke noget som helst ud af deres 1-2-start i GTE Pro. Både Kevin Estre og Gianmaria Bruni indkasserede nemlig 15 sekunders stop and go, da de ikke fulgte prototypernes felt tæt nok og derfor skabte et stort hul mellem prototyperne og GT-bilerne i starten af løbet.

Straffen lykkedes det dog Porsches to biler at få svaret godt igen på, men i spidsen af klassen kunne Corvette Racing tage teten på hjemmebane.

Porsches #92 og #91 startede 1-2 i GTE Pro, men fik begge en straf i starten af løbet. Foto: FIA WEC

I GTE Am har de to Aston Martins med dansk islæt indtil videre domineret billedet. TF Sports Ben Keating satte pole og lagde også godt ud i en direkte duel med Aston Martin-kollegaen Paul Dalla Lana. Keating deler i WEC bil med Marco Sørensen, mens Nicki Thiim er med Paul Dalla Lanas Northwest AMR-team – og det er netop sidstnævnte som midtvejs fører i GTE Am.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/Gæst også vores nye gruppe om Christian Lundgaards Indycar-eventyr her!

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode