1 min. læsning

24 Hours of SPA åbner for publikum

24hSpa-21CREATION-B59I6572
Udgivet
Foto
Del artikel

August nærmer sig, og det samme gør en vild måned med både Le Mans og 24 Hours of SPA. Mens førstnævnte har åbnet billetsalget for de i alt 50.000 pladser, der bliver til Le Mans, så har sidstnævnte holdt lidt på oplysningerne.

Men nu er de her – 24 Hours of SPA får tilskuere til løbet den 31/7-1/8, og det bliver med tre isolerede tilskuerområder banen rundt med billetter til alle fire dage. De tre områder eller bobler, om man vil, er henholdsvis mellem La Source og Eau Rouge, langs Kemmel Straight og ved Les Combes/Double Gauche.

Alle tre områder får eget setup inklusive egen indgang, parkeringsområder og så videre, men som gæst skal man holde sig indenfor sin specifikke zone eventet igennem. Camping er ikke en del af årets 24 hours of SPA, og paddocken er desuden også lukket af for fans i år. Der er mere info hos 24 Hours of SPA, men alt i alt må det siges at være godt nyt, at der igen er publikum til den belgiske GT-klassiker.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode